Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 1998. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og ateist fra Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel, idet han ikke lever muslimsk. Klageren har videre henvist til sin fars politiske aktiviteter. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har modtaget trusler om, at så snart han kommer til Irak, vil han blive slået ihjel. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin fars politiske aktiviteter oplyst, at faren var med i et oprør, hvorefter han rejste til Saudi Arabien. Her blev han fængslet i en amerikansk lejr i et stykke tid. Klagerens far var gået imod Saddam Hussein og hans styre. Klageren har videre oplyst, at militæret ankom på deres bopæl og udsatte hans mor og søstre for vold, mens de spurgte efter klagerens far, og hvor han befandt sig. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på, at klagerens frygt for sin familie i Irak mest af alt fremstår som en formodning, der hverken er nærmere konkretiseret eller forekommer særligt sandsynlig. Det hører med til denne vurdering, at han på intet tidspunkt efter udrejsen fra Irak selv har haft kontakt til de personer, der skulle have truet ham, eller til hans familie i Irak i øvrigt. Heller ikke klagerens forklaring om, at han har vendt sig imod Islam, og at han har fået to børn uden for ægteskab med forskellige kvinder, er forhold, der efter omstændighederne er omfattet af udlændingelovens § 7. Herefter, og da heller ikke de generelle forhold i Irak kan føre til et andet resultat, er udlændingelovens § 31 ikke til hinder for, at klageren kan udsendes til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Irak/2021/15/CRT
