Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra Nasiriya, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af en gruppe, som har slået ansøgerens forældre ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hendes familie i 2008 blev angrebet af en gruppe på tre-fire personer, som muligvis havde til hensigt at begå røveri i familiens hjem. Gruppen slog ansøgerens forældre ihjel, og de tog derefter hende med til en ukendt lokation. Efter to dages fangeskab hjalp en mand hende med at flygte. Omkring en måned efter episoden med gruppen, anmeldte ansøgeren dem til politiet både for drabet på hendes forældre og tilbageholdelsen. I [foråret] 2019 blev der affyret skud ind af døren i ansøgerens lejlighed i [bydel], og der blev affyret flere skud ovenfor. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den er utroværdig og stærkt divergerende. Ansøgeren har under sin asylsag i Danmark forklaret, at hun i Irak frygter at blive dræbt af ukendte personer, der dræbte hendes forældre i 2008, at hun er enebarn, og at hendes ægtefælle og børn bor i Danmark. Under en forudgående asylsag i Sverige har ansøgeren forklaret, at hun frygter at blive dræbt af sin familie, der er modstandere af hendes ægteskab, at hendes familie består af hendes forældre og fem søskende, samt at hendes ægtefælle er forsvundet i Irak. Videre har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at da hun i 2018 vendte tilbage til Irak, var der en episode i [foråret] 2019, hvor ukendte gerningsmænd ude fra gaden skød gennem hendes hoveddør, og at hun ikke så, hvor mange gerningsmænd, der var. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun så, at der var to gerningsmænd. Af den fremlagte ”politianmeldelse” fremgår, at hændelsen fandt sted [i foråret] 2018, og at det, der foregik, var, at to personer i en bil rettede henvendelse til hende og verbalt truede hende. Der er i ”anmeldelsen” intet nævnt om skyderier. De stærkt modstridende forklaringer svækker ansøgerens troværdighed, og da det samtidig forekommer stærkt usandsynligt, at ukendte personer, som ansøgeren ikke kan identificere, både efter 10 år og nu, 12 år senere, skulle efterstræbe hende, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2021/11/ juri
