Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Frankrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde fra et mellemøstligt land, der har indgivet ansøgning om asyl i Frankrig. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag. Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren har et afhængighedsforhold til en herboende søn. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Frankrig og herefter er udrejst af Frankrig, inden hendes asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Frankrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Frankrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Frankrig [i sommeren] 2019 har accepteret at modtage klageren i medfør af Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra a. Flygtningenævnet finder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen, at forholdet bør henføres under artikel 18, stk. 1, litra b. Det fremgår af Dublinforordningens artikel 16, stk. 1, at når ansøgeren på grund af graviditet, et nyfødt barn, alvorlig sydom, et alvorligt handicap eller høj alder er afhængig af hjælp fra vedkommendes barn, søskende eller forældre, som har lovligt ophold i en af medlemsstaterne, eller når vedkommendes barn, søskende eller forælder, der har lovligt ophold i en af medlemsstaterne, er afhængig af hjælp fra ansøgeren, skal medlemsstaterne normalt lade ansøgeren blive sammen eller familiesammenføre denne med barnet, søskenden eller forælderen, under forudsætning af, at der fandtes familiemæssige bånd i hjemlandet, at barnet, søskenden eller forælderen eller ansøgeren er i stand til at tage sig af den afhængige person, og at de pågældende skriftligt har udtrykt ønske herom. Flygtningenævnet finder, at oplysningerne om det nære forhold mellem klageren og hendes herboende søn ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet der efter det oplyste ikke mellem klageren og hendes søn er et afhængighedsforhold af en sådan karakter, at det kan anses for omfattet af forordningens artikel 16. Det forhold, at klageren har oplyst, at hun lider af astma, forhøjet blodtryk, sukkersyge, smerter i kroppen, dårlig hørelse og er dårligt gående, kan ikke føre til en ændret afgørelse. Det kan heller ikke føre til en anden afgørelse, at klageren har en søn i Danmark, som hjælper hende i det daglige med blandt andet tøjvask, madlavning og personlig hygiejne. Flygtningenævnet har i den forbindelse vurderet, at der ikke som følge heraf består et afhængighedsforhold mellem klageren og hendes søn, som er omfattet af Dublinforordningens artikel 16, stk. 1. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for nogen af de sygdomme og lidelser, som hun har oplyst at have. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at nogen af disse sygdomme eller lidelser kan karakteriseres som alvorlige, ligesom nævnet vurderer, at der heller ikke er tale om, at klageren har et alvorligt handicap. Flygtningenævnet vurderer tillige, at det ikke kan lægges til grund, at klageren er afhængig af hjælp fra sin søn på grund af høj alder henset til, at klageren har oplyst, at hun er født i [1950'erne] og derfor er [X] år gammel. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Fran/2021/5/CRT
