Nævnet stadfæstede i maj 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Belgien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en ukrainsk mand, der har trukket sin ansøgning om beskyttelse tilbage under behandlingen i Belgien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren i Belgien var blevet opsøgt af en person, som klageren identificerede som en ukrainsk politibetjent, samt klagerens helbredsoplysninger. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Belgien, og at klageren har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Belgien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c, og at Belgien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Belgien den 24. december 2020 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han er blevet opsøgt eller forfulgt af to mænd, hvoraf klageren har identificeret den ene person som en ukrainsk politibetjent, og at han frygter, at de belgiske myndigheder samarbejder med det ukrainske politi, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det beror på klagerens egen formodning, at den ene af de to personer er en ukrainsk politibetjent. Flygtningenævnet bemærker, at hvis klageren føler sig forfulgt af de to personer, henvises klageren til at tage kontakt til de belgiske myndigheder, herunder det belgiske politi, som må antages at have viljen og evnen til at beskytte klageren. Flygtningenævnet bemærker til klagerens frygt for, at de belgiske myndigheder samarbejder med Ukraine, at der ikke er holdepunkter for at antage, at Belgien ikke overholder sine internationale forpligtelser, herunder forbuddet mod refoulement. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at Belgien har tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det forhold, at klageren har oplyst, at han har dårligt helbred i form af, at han har fået fjernet to tredjedele af mavesækken, mangler tænder, har dårligt syn og søvnproblemer, kan heller ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der for asylansøgere i Belgien er adgang til den fornødne helbredsmæssige behandling i Belgiens sundhedssystem. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. dub-belg/2021/2/CRT
