Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mushi og protestant fra Sydkivu-provinsen, Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbage-venden til Den Demokratiske Republik Congo frygter at blive slået ihjel. Derudover frygter hun også de generelle forhold, herunder at blive voldtaget. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren op-lyst, at hendes ægtefælle har været politisk aktiv, og at han har fået asyl i Danmark. Hendes ægte-fælle var lokalsekretær for [et parti] i Sydkivu-regionen og blev senere frivilligt rekrutteret til op-rørsbevægelsen. Ægtefællen blev tvunget til at kæmpe for en ny oprørsbevægelse, Banyamulenge, som gerne ville nedkæmpe den gamle oprørsbevægelse. Da ægtefællen fandt ud af, at hans familie var blevet slået ihjel, vendte han tilbage til Sydkivu-regionen og flygtede efterfølgende til Rwanda, fordi han frygtede for sit liv, da han var efterfulgt af Banyamulenge bevægelsen. Ansøgeren blev opsøgt omkring fem gange af Banyamulenge bevægelsen i perioden fra slutningen af 1998 til be-gyndelsen af 1999. Ved opsøgningerne blev ansøgeren spurgt om sin ægtefælle, ligesom ansøgeren blev truet med, at det ville give hende problemer, såfremt hun ikke fortalte, hvor hendes ægtefælle befandt sig. Ansøgeren har ikke oplevet andet end de fem opsøgninger, men valgte at udrejse efter sidste opsøgning. Ansøgeren har endvidere oplyst, at der er krig og uroligheder i hendes hjemland, herunder især i hendes hjemegn. Endelig har ansøgeren oplyst, at personer har overtaget hendes og ægtefællens jord efter de udrejste. Ansøgeren frygter at blive slået ihjel af disse, så hun ikke kan gøre krav på jorden, hvis hun vender tilbage. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilside-sætte ansøgerens forklaring om sit afledte asylmotiv. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøge-rens ægtefælles konflikt med myndighederne er mere end 20 år gammel, og at ansøgeren efter sin forklaring før sin udrejse alene blev opsøgt omkring 5 gange, og at disse opsøgninger efter klagerens forklaring var af mindre alvorlig karakter, og at ansøgeren ikke har været tilbageholdt af myn-dighederne i forbindelse hermed. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbage-venden til DR Congo vil være i risiko for at blive udsat for repressalier, som følge af ansøgerens ægtefælles politiske aktiviteter. Ansøgerens frygt for at blive efterstræbt af de personer, som angi-veligt har overtaget ansøgerens og ansøgernes ægtefælles jord, beror alene på ansøgerens egen for-modning og kan derfor heller ikke lægges til grund. Det forhold, at klageren har forklaret, at en pastor i Congo [i begyndelsen af] 2019 telefonisk har fortalt klageren, at familien stadig er efter-stræbt i Congo, kan ikke føre til et andet resultat. Endvidere har ansøgeren ikke oplyst om andre personlige konflikter i hjemlandet. Endvidere bemærkes, at efter de foreliggende baggrundsoplys-ninger, herunder UNHCR´s Position on Returns to North Kivu, South Kivu, Ituri, and adjacent are-as in the Democratic Republic of Congo affected by ongoing conflict and violence – Update II, fra september 2019, er de generelle forhold i DR Congo, herunder i den sydlige Kivu-region alvorlige og uforudsigelige. Men forholdene er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedevæ-relse risikerer behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Endelig bemærkes, at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse af [en dato i] 2018 om ej bortfald af opholdstilladelse for klagers ægtefælle ikke herved har taget stilling til ægtefællens asylmotiv. Det af advokaten anførte omkring klagerens § 26 forhold kan ikke tillægges betydning ved afgørelsen om asyl. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsyn-liggjort, at hun ved en tilbagevenden til DR Congo vil være i konkret og individuel risiko for for-følgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i risiko for overgreb omfattet af udlændinge-lovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” demo/2020/5/JAH