Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017. I 2017 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2018 hjemviste Flygtningenævnet sagen til Udlændingestyrelsen. Senere i 2018 meddelte Udlændingestyrelsen på ny ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk pashai og sunnimuslim fra […], […], Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter [GM] og dennes familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han siden sin fars død har passet familiens jord. Familiens nabo, [GM], var en meget fremtrædende person i lokalområdet og han forsøgte, efter farens død, at overtage ansøgerens families jord. Dette førte til en diskussion mellem ham og ansøgeren. Efterfølgende blev ansøgeren overfaldet af [GM]’s folk, hvorefter ansøgeren var indlagt på hospitalet i to til tre måneder. Da ansøgeren kom hjem fra hospitalet, var han en dag på jagt og mødte [GM]. Ansøgeren følte sig truet og skød derfor efter [GM] og ramte ham. Ansøgerens morbror hjalp herefter ansøgeren med hans udrejse. [GM] har opsøgt ansøgerens families hus. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Taliban havde kontrollen over området, hvorfra ansøgeren kommer, hvorfor han har en frygt for at blive tvangsrekrutteret. Han har endvidere oplyst, at han til sin tidligere lærer har fortalt om en vejsidebombe, som Taliban havde placeret. Ansøgeren formoder, at læreren har fortalt dette til myndighederne, hvilket kan have ført til, at Taliban er efter ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ved indrejse i Danmark omkring årsskiftet 2015/2016 oplyste, at han var flygtet fra Afghanistan af frygt for at blive tvangsrekrutteret af Taliban. Denne forklaring fastholdt han ved efterfølgende samtaler med de danske myndigheder, senest ved asylsamtale den […]2017, hvor han også forklarede, at han frygtede myndighederne, fordi han havde anmeldt en vejsidebombe, hvilket havde været medvirkende til, at nogle politifolk blev slået ihjel. Ved mødet i Flygtningenævnet den […]2018 oplyste ansøgeren, at han havde et helt andet asylmotiv, en konflikt af mere privat karakter med familien til en mand ved navn [GM]. Efter at sagen var blevet hjemvist, forklarede ansøgeren, ved fornyet samtale den […]2018, at hans tidligere oplysninger om en konflikt med Taliban ikke var sande. Allerede fordi ansøgeren først efter flere års ophold i Danmark og flere samtaler med de danske myndigheder oplyser et nyt asylmotiv af en fuldstændig anden karakter end det oprindelige, må Flygtningenævnet betegne ansøgerens troværdighed som stærkt begrænset. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at oplysningen om konflikten med [GM], også var indeholdt i ansøgerens daværende advokats indlæg til Flygtningenævnet afgivet omtrent halvanden uge før nævnsmødet. Ved fremmødet i Flygtningenævnet dags dato fastholdt ansøgeren, at hans konflikt med [GM] er hans væsentligste asylmotiv, men han vendte samtidig tilbage til hans tidligere afgivne forklaring om en vejsidebombe, som han havde anmeldt. Endvidere forklarede han generelt afglidende og med tegn på manglende vilje til at bidrage til sagens oplysning. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor i det hele ansøgerens forklaring. Da det herefter ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2020/51/gdan
