Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i maj og 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk tadjik og muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en unavngiven mafia. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i [sommeren] 2019 blev kidnappet af en ukendt mafia-gruppe, da han var på vej på arbejde. Ansøgeren blev injiceret med et middel, der gjorde ansøgeren bevidstløs. Herefter blev han ført til et rum, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring en uge, hvorefter hans manager betalte en løsesum. Han stak herefter af. Efterfølgende anmeldte ansøgeren hændelsen til myndighederne, hvor han gav et signalement af gerningspersonerne. Herefter modtog ansøgeren nye trusler. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af brødrene til en pige, som ansøgeren har haft et forhold til. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han har haft en æresrelateret konflikt med sine naboer i tre år, idet han har haft et forhold med naboens datter. Pigens brødre kunne ikke acceptere deres forhold, hvorfor de ved flere lejligheder har udsat ansøgeren for fysiske overgreb. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Afghanistan, herunder de hyppige tilfælde af terror og bilbomber. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er blevet kidnappet og tilbageholdt i flere dage af nogle bortførere til grund, idet forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden og derfor forkastes som utroværdig. Flygtningenævnet finder derfor heller ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren efterfølgende er blevet truet af sine bortførere. Nævnet lægger blandt andet vægt på, at ansøgerens forklaring om sin flugt fra bortførerne forekommer usandsynlig, og der henvises til, at forklaringen herom på centrale punkter fremstår usammenhængende og divergerende. Under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2020 har ansøgeren forklaret, at det lykkedes ham at flygte fra et lokale, der var bevogtet af to mænd. Han løb fra stedet, og han ved ikke, om han blev forfulgt. Ansøgeren fandt en taxa og bad chaufføren køre. Under asylsamtalen [i vinteren] 2020 har ansøgeren forklaret, at han flygtede ved at klatre på en mur, som han kastede sig over, hvorefter han haltede hele vejen gennem nogle ruiner. Døren til det rum, hvor han var indespærret, stod åben, og bortførerne bemærkede ikke, at han stak af. Han blev i en taxa kørt til lufthavnen og gik derfra stille og roligt hjem. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev kørt hjem i taxaen. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvorledes der blev forhandlet om en løsesum under tilbageholdelsen. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han ringede til manageren for det firma, hvor ansøgeren var ansat, og bad manageren betale løsesummen. Ansøgeren talte med manageren om en løsesum på 100.000 dollars og på 50.000 dollars. Over for nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at det var manageren og bortførerne, der diskuterede løsesummen, herunder om beløbets størrelse, blandt andet beløb på 80.000 og 70.000 dollars. Fremlæggelsen af en politianmeldelse fra ansøgerens firma om forsøg på at kidnappe ansøgeren og slå ham ihjel, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om sin frygt for brødrene til en pige, som han har haft et forhold til, ikke fremstår overbevisende. Nævnet henviser til, at forklaringen herom er uddybende, idet ansøgeren først har oplyst om forholdet under asylsamtalen, efter at han under oplysnings- og motivsamtalen havde oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke frygtede andet end den gruppe, som bortførte ham, og at han ikke havde problemer med privatpersoner, herunder naboer og venner. Ansøgeren har i øvrigt under asylsamtalen forklaret, at han ikke kan huske, hvornår han sidst mærkede noget til konflikten med pigens brødre, og at han sidst havde kontakt med pigen cirka et år tidligere. Flygtningenævnet finder endelig, at de generelle forhold i Afghanistan ikke kan udgøre et asylgrundlag for ansøgeren. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1., eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [afgh/2021/18/SELS]
