ævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning jf. udlændingelovens § 29 b, fra en mandlig statsborger fra Afghanistan, der var meddelt subsidiær beskyttelsesstatus i Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence. Indrejst i 2019. Dansk Flygtningehjælp havde i forbindelse med sagens behandling blandt andet henvist til, at klagerens opholdstilladelse i Østrig var udløbet, at klageren havde en sundhedsmæssige problemer og oplevede chikane i Østrig. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Østrig, hvorfra klageren ikke risikerede refoulement, og med henvisning til Østrigs internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: Flygtningenævnet finder, at det vil være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Østrig, samt at klageren i Østrig vil være beskyttet mod refoulement. Det bemærkes herved, at klageren har opnået international beskyttelse i Østrig, der som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har oplyst om konkrete omstændigheder om opholdet i Østrig eller om personlige forhold, der kan føre til at Østrig ikke kan tjene som hendes første asylland. Det forhold, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [foråret] 2020 har forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Østrig frygter at blive udsat for chikane og overgreb af sin tantes ægtefælle, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet finder således, at klageren, såfremt hun fortsat oplever problemer med privatpersoner i Østrig, må henvises til at søge de østrigske myndigheders beskyttelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de østrigske myndigheder må antages at have vilje og evne til at yde klageren beskyttelse. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klagerens oplysninger om, at hendes opholdstilladelse i Østrig er udløbet, og at hun frygter ikke at kunne få denne forlænget, kan føre til en ændret vurdering af sagen. Nævnet lægger således til grund, at klageren, der som nævnt er meddelt subsidiær beskyttelsesstatus og har opholdt sig i Østrig fra slutningen af 2015 til [slutningen] af 2019, kan indrejse og opholde sig legalt i Østrig. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af Justitsministeriets bemærkninger til lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 til udlændingelovens § 29 b, at anvendelsen af bestemmelsen ikke forudsætter, at udlændingen på afgørelsestidspunktet fortsat har en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan asylansøgningen ikke afvises. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b. §29b-Østr/2021/1/hmu
