Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og alawit fra [bynavn], Elazig, Tyrkiet. Han har oplyst, at han betragter sig som ateist. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han støtter People’s Democratic Party, HDP. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel, diskrimineret og chikaneret af privatpersoner og myndighederne, fordi han er ateist og støtter People’s Democratic Party, HDP. Han har til støtte herfor oplyst, at hans som barn ikke måtte besøge sine tyrkiske venner, og at andre børn har kastet sten på ham og hans søskende. Han er jævnligt i sin barndom og ungdom blevet kaldt terrorist og landsforræder. Nogle naboer har hældt hans mors suppe ud, fordi hun er alawit, ansøgeren er blevet kaldt skældsord som luderunge, og der er blevet fortalt historier om ansøgerens etniske tilhørsforhold og dettes tilknytning til en tradition for hor. Der er også blevet kastet sten mod vinduerne i hans families hus, da de boede i Elazig. Da ansøgeren var 17 til 18 år, var han på internetcafe med to venner. Den ene ven fortalte en ældre mand på caféen, at ansøgeren havde frafaldet sin tro, hvorefter den ældre mand gav ansøgeren nogle lussinger. I 2014 eller 2015 blev ansøgeren truet med, at kurdere som ham ville blive slået ihjel, og han blev spurgt om, hvad han lavede i Tyrkiet. Ansøgeren har også oplevet diskriminerende sagsbehandling fra de tyrkiske myndigheder i forbindelse med udstedelse af dokumenter. I begyndelsen af 2016 modtog ansøgeren en verbal trussel om, at han skulle forlade det træningscenter, han arbejdede i, hvis det ikke skulle brænde ned. Det var årsagen til, at ansøgeren sagde op. Ansøgeren har i Danmark delt ateistisk og politisk materiale på Facebook og har på den baggrund fået trusler på Messenger. Den [dato i fjerde kvartal af] 2020 blev hans mor ringet op og spurgt ind til ham. Tre til fire dage senere blev ansøgeren kontaktet af sin mor, der fortalte, at nogle personer var mødt op på hendes bopæl og havde sagt, at de var kommet for at hente ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med myndigheder eller privatpersoner i Tyrkiet, der kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren har fremlagt et meget omfattende materiale fra diverse sociale medier, herunder Facebook og Messenger. Efter ansøgerens egen forklaring indeholder disse en række grove ringeagtsytringer, herunder af seksuel karakter, som er rettet mod blandt andet ansøgeren, hans familie samt generelt mod alawitter og ateister. Efter ansøgerens forklaring er der kun i meget begrænset omfang tale om trusler om vold, og nogle af disse trusler har en meget generel karakter, såsom ”alle alwaitter skal dræbes”. Disse udsagn kan således ikke anses for at være vendt mod ansøgeren personligt. Hertil kommer, at samtlige udsagn må formodes at være fremsat af privatpersoner, der ikke kan anses for at have særlige muligheder for at føre sådanne trusler ud i livet eller for overhovedet at være bekendt med ansøgeren eller dennes families opholdssteder. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at i hvert fald en af de personer, der angiveligt har truet ansøgeren har over 50 fælles venner med denne på Facebook. For så vidt angår ansøgerens forklaring om, at han frygter de tyrkiske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter, bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at ansøgeren ved oplysnings- og motivsamtalen den [dato i andet kvartal af] 2020 forklarede, at han aldrig havde været tilknyttet et bestemt politiske parti eller bevægelse. Ved asylsamtale den [dato i første kvartal af] 2021 oplyste ansøgeren, at han ikke havde været politisk involveret. Senere i samme samtale forklarede ansøgeren imidlertid, at han var tilhænger af det kurdiske parti HDP, og at han blev chikaneret og beskyldt for at være landsforræder i denne forbindelse. Flygtningenævnet finder denne forklaring i allerhøjeste grad udbyggende og kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har nogen konflikt med de tyrkiske myndigheder i denne forbindelse. De generelle forhold for kurdere i Tyrkiet, herunder for alawitter og ateister, har efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke en sådan karakter, at de kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse alene på denne baggrund. Afslutningsvis bemærker Flygtningenævnet, at nævnet ikke har haft mulighed for at foretage en fuldstændig gennemgang af det meget omfattende materiale på sociale medier, som ansøgeren selv har fremlagt under nævnsmødet. Henset til ansøgerens forklaring om indholdet af dette, finder nævnet imidlertid hverken anledning til at udsætte sagen med henblik på nærmere undersøgelse heraf, eller at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2021/9/DH
