tyrk202111

Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim [A], Ankara-provinsen, Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive anholdt af de tyrkiske myndigheder, idet han sympatiserer med Gülen-bevægelsen og har udført arbejde for firmaer, der støtter Gülen-bevægelsen. Han har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles brødre, idet han er blevet muslimsk viet med en anden kvinde. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han siden 2009 har været interesseret i Gülen-bevægelsen, og at han i 2016 eller 2017 fandt ud af, at hans firma udførte arbejde for firmaer, der var tilknyttet Gülen-bevægelsen. Ansøgeren fik at vide, at en person fra et af firmaerne var blevet fængslet, idet han havde samarbejdet med bevægelsen, og at ansøgeren ville blive anholdt grundet sit samarbejde med denne person. [Primo] 2018 udrejste ansøgeren af Tyrkiet til Tyskland på et visum, og han har oplyst, at hans ægtefælle efter hans udrejse er blevet opsøgt flere gange grundet ham, og at hans søn har fået oplyst, at politiet kræver ansøgeren idømt en fængselsstraf på mellem otte måneder og tre år. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i Tyskland blev islamisk viet med en georgisk kvinde, og at hans første ægtefælles brødre fandt ud af det og truede med at slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at han [ultimo] 2020 over for de danske udlændingemyndigheder har fremlagt et falsk litauisk ID-kort og et falsk litauisk kørekort med henblik på at opnå et EU-opholdskort. Flygtningenævnet har herefter lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin sympatisering med Gülen-bevægelsen, og hvilke firmaer med tilknytning til Gülen-bevægelsen hans firma har udført arbejde for. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der først fortalte ham, at myndighederne var interesseret i ham, og om hvor mange gange myndighederne har været på hans ægtefælles bopæl i Tyrkiet. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren først udrejste af Tyrkiet flere måneder efter, at hans angiveligt blev bekendt med risikoen for anholdelse, og at han i denne periode ikke oplevede problemer med myndighederne. Flygtningenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt og problemfrit af Tyrkiet via lufthavnen i Istanbul. Flygtningenævnet finder, at dette tyder på, at ansøgeren ikke har en alvorlig konflikt med myndighederne. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren hverken søgte asyl, da han kom til Tyskland [primo] 2018, eller da han kom til Danmark i [sommeren] 2020, men først i forbindelse med, at han blev anholdt [ultimo] 2020. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at han havde yderligere et asylmotiv hidrørende fra en konflikt med ansøgerens tyrkiske ægtefælles brødre som følge af, at ansøgeren i Tyskland er blevet muslimsk viet til en georgisk kvinde. Flygtningenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der fortalte hans tyrkiske ægtefælle om, at han havde fået en ny ægtefælle i Tyskland, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt det var ham, der ringede til ægtefællens brødre, eller omvendt, og hvilke trusler brødrene fremsatte over for ansøgeren. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har svaret afglidende på spørgsmålene. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2021/11/EDO