Dublin Familierelationer og aegteskabslignende forhold
Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborge fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/134/sme. Indrejst i 2016.”Klageren er etnisk araber og sunnimuslin fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [tal] [måned] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klagerens mor, hvis afgørelse klageren var omfattet af, som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af den væbnede konflikt. Udlændingestyrelsen har [dato] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun vil blive tvangsgift bort af sin fars familie, eller at hun vil blive kidnappet. Klageren har videre henvist til, at hun frygter at blive udsat for overgreb, som følge af farens konflikt i Syrien. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelsen herfor. Flygtningenævnet bemærker dog, at det af Udlændingestyrelsen anførte om, at klageren måtte have en større tilknytning til Syrien end til Danmark, ikke i sig selv medfører, at der ikke foreligger en krænkelse af klagerens ret til privatliv. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at klageren ikke har opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være i strid med EMRK artikel 8. Flygtningenævnet bemærker endelig, at det forhold, at klageren har en [A] i Danmark ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/135/sme
