Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til, at personer der kom fra området i Syrien, hvor der foregik væbnede kampe, hvor der var angreb mod civile, eller hvor der havde fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet, aktuelt måtte anses for at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet. Herudover frygtede klageren, at hans sønner ville blive genindkaldt til militæret, ligesom han også var bekymret for sin familie. Endvidere oplyste klageren, at han ikke har haft en individuel konflikt med myndighederne, kriminelle grupper eller grupperinger i Syrien. Klageren udrejste legalt af Syrien. Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. [I foråret] 2016 blev klagerens ægtefælle meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. På baggrund af de samlede baggrundsoplysninger har Udlændingestyrelsen vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus er af en sådan karakter, at enhver ikke vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at han frygter at blive fængslet, tortureret og slået ihjel af de syriske myndigheder. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han har hjulpet to læger med at behandle sårede fra demonstrationer. Klagerens rolle bestod i at hente medicin til lægerne fra et apotek, og sammen med sin svoger hjalp han med dette i omkring fire dage. Han udførte arbejdet i tidsrummet kl. 16.00 – 20.00, efter at han var færdig med sit almindelige arbejde som smed. I 2015 blev klagerens svoger anholdt af de syriske myndigheder på familiens bopæl. Klageren opholdt sig på daværende tidspunkt allerede i Danmark, og han ved derfor ikke, hvad der præcist skete, men klagerens familie i Syrien bestak én for at finde ud af, hvad der var sket med svogeren. Den pågældende oplyste, at svogeren døde under de syriske myndigheders afhøring, men liget blev aldrig udleveret til dem. Endvidere har klageren oplyst, at myndighedspersoner opsøgte klagerens families bopæl kort tid efter svogerens død, hvor de efterspurgte klageren. Klagerens søster blev tilbageholdt i et døgn, og hun blev ikke gjort bekendt med, hvorfor de efterspurgte ham, men klageren er overbevist om, at svogeren under anvendelse af tortur har angivet klageren til myndighederne. Videre har klageren oplyst, at to af hans sønner har aftjent deres værnepligt. Kort tid efter oprøret i 2011 flygtede de to sønner illegalt til Libanon, idet de frygtede at blive genindkaldt til militæret. Klagerens egen og brorens bopæl er efterfølgende blevet opsøgt af politiet, hvor klagerens søster blev bedt om at underskrive en erklæring. Ydermere har klageren oplyst, at hans brors tre sønner har tilsluttet sig Den Frie Syriske Hær. Den ene af de tre sønner var i det syriske militær og deserterede i [efteråret] 2012 for at tilslutte sig Den Frie Syriske Hær. Pågældende opholder sig nu i Afrin. De to øvrige sønner har begge unddraget sig militærtjeneste og har tilsluttet sig Den Frie Syriske Hær. De opholder sig begge i Idlib, hvor de fortsat er aktive for Den Frie Syriske Hær. Som følge heraf er klagerens bror eftersøgt og på flugt fra de syriske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Klageren har boet i Damaskus indtil sin udrejse fra Syrien. Vedrørende de generelle forhold i Syrien lægger Flygtningenævnet til grund, at situationen i Damaskus by over en længere periode siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således er en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Det er derfor Flygtningenævnets vurdering, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at det følger af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens landerapport, Syria, Security and Socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, udgivet oktober 2020, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over stort set hele Damaskus by, og at der ikke har været større sikkerhedshændelser i området siden maj 2018. Det fremgår også af baggrundsoplysningerne, at der er en begyndende genopbygning af infrastruktur, såsom veje, el- og vandforsyning i beboede områder i Damaskus by, og der er adgang til vand, el og sanitære faciliteter i alle beboede områder. Sundhedstjenester og hospitaler er genopbygget i de fleste områder af Damaskus by og leverer basale helbredsydelser. Behandling er stort set gratis eller på et niveau, hvor alle kan betale. Alle børn har adgang til skole og undervisning. Der er ikke fødevaremangel i Syrien, og den syriske regering har indført et rationeringssystem, hvor syrere kan købe basale fødevarer billigt. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus. For så vidt angår Danmarks internationale forpligtelser finder Flygtningenævnet af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af opholdstilladelsen, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK art. 8, at nægte forlængelse at klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klageren, der har haft lovligt ophold i Danmark siden [begyndelsen af] 2015, bor med sin ægtefælle. Han har gået på sprogskole og taler lidt dansk. Han har i alt haft arbejde i godt to år. Klagerens voksne søn bor i Danmark og er gift med en dansk kvinde. Klageren og hans ægtefælle er ikke i et særligt afhængighedsforhold til deres søn. Klageren er ikke aktuelt i arbejde. Han har [helbredsmæssige problemer og skal have foretaget nogle undersøgelser]. Spørgsmålet er herefter, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han er i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sin søn [A's] unddragelse af militærtjeneste efter genindkaldelse, eller på grund af hans nevøers unddragelse og desertering fra militærtjeneste. Nævnet lægger herved vægt på baggrundsoplysninger om, at familiemedlemmer til personer, der er deserteret eller har unddraget sig militærtjeneste ikke i sig selv risikerer noget i forhold til de syriske myndigheder, medmindre der er tale om særligt profilerede personer. Der henvises bl.a. til Udlændingestyrelsens rapport fra maj 2020 – ˮSyria – Military Serviceˮ –, idet der i øvrigt henses til, at der ikke er grundlag for at antage, at klagerens søn eller hans nevøer er særligt profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Nævnet bemærker i øvrigt, at en af klagerens nevøer, [B], deserterede i [efteråret] 2012 og blev medlem af den frie syriske hær, uden at dette gav problemer for klageren, forinden klageren udrejste legalt i [sommeren] 2013. Klagernes forklaring om, at hans bror [C] er eftersøgt og på flugt fra myndighederne, kan ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes hertil, at [C] angiveligt har været på flugt i adskillige år, men at han fortsat opholder sig i Syrien, og at hans ægtefælle og fem døtre forsat befinder sig på familiens bopæl. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det kan lægges til grund, at klagerens støtte til sårede demonstranter aktuelt udgør et asylbegrundende forhold. Nævnet lægger herved vægt på, at klagerens aktivitet alene har bestået i at hente medicin på et apotek og bringe medicinen til en klinik i fire dage i 2011, og at han ikke har haft problemer med myndighederne efterfølgende, inden hans legale udrejse i [sommeren] 2013. Der henvises endvidere til, at det alene beror på klagerens formodning, at hans svoger [D], som havde bedt klageren om at hjælpe med at hente medicin, er blevet arresteret og slået ihjel af myndighederne i 2015 som følge at sin støtte til de sårede demonstranter. Flygtningenævnet bemærker, at klageren slet ikke har oplyst om sin støtte til sårede demonstranter under den oprindelige asylsag, og at han ikke har givet en overbevisende forklaring om, hvorfor han ikke tidligere har nævnt forholdet. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at klageren har besvaret flere spørgsmål på en afglidende og usammenhængende måde, og at nævnet ved vurderingen har taget hensyn til det oplyste om, at klageren alene har gået i skole i tre år. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/134/CHPE
