syri2021134

Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborge samt to børn fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2021/135/sme. Indrejst i 2016.”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [tal [måned]] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold ved borgerkrigen i hjemlandet. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ikke har haft noget sted at bo i perioder, og at hendes børn var bange for bomberne som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [dato] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at situationen i Syrien er usikker. Hertil har klageren oplyst, at hun frygter, at myndighederne i Syrien vil anse hende som modstander af regimet, idet hun udrejste af landet, og at myndighederne på den baggrund vil anholde og straffe hende. Klageren oplyste videre, at hun havde hørt om personer, der flygtede under krigen, og som efterfølgende var vendt tilbage til Syrien, hvor myndighederne tilbageholdte og straffede dem. Endvidere oplyste klageren, at hun som enlig kvinde ikke vil kunne klare sig i Syrien. Klageren har desuden i forbindelse med nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter sin tidligere ægtefælles familie i Damaskus, som følge af skilsmissen. Hertil oplyste hun, at det følger af syrisk lovgivning, at forældremyndigheden tilfalder faderen og dennes familie, når barnet fylder 13 år. Klageren frygter, derfor at hun vil miste forældremyndigheden over sine børn, hvis hun vender tilbage til Syrien. Klageren har under nævnsmødet endvidere forklaret, at hun frygter, at hendes tidligere ægtefælle vil udsætte hende for overgreb. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelsen herfor. Det forhold, at klageren og klagerens mindreårige børn har opholdt sig i Danmark i yderligere cirka [tal] [måned] kan ikke føre til et andet resultat, idet Flygtningenævnet finder, at dette ikke medfører, at klagerens børn herved har opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være i strid med EMRK artikel 8. Flygtningenævnet bemærker videre, at klagerens helbredsmæssige forhold heller ikke medfører, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være i strid med EMRK artikel 8. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klagerens helbredsmæssige forhold ikke er af så alvorlig karakter, at det kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder endelig, at det forhold, at klageren under nævnsmødet har forklaret, at hun også frygter sin tidligere ægtefælle, ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at der efter klagerens forklaring ikke er grundlag for at antage, at anklagerens tidligere ægtefælle ved klagerens tilbagevenden til Syrien vil udsætte hende for asylbegrundende overgreb, men at dette alene beror på hendes egen formodning. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/134/sme