Nævnet meddelte i juni 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i efteråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klagerens mor på klagerens vegne som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at familien ville blive rekrutteret til PKK. Klagerens mor henviste endvidere til sin frygt for de syriske myndigheder, idet de havde spurgt ind til klagerens bror, idet han har unddraget sig militærtjeneste, og til klagerens afdøde far. Klagerens mor henviste endvidere til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [en dato i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter ikke at have samme frihed og samme rettigheder i Syrien. Klageren har videre henvist til, at hun som etnisk kurder vil blive undertrykt og tvangsrekrutteret af YPG. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hun har opholdt sig i et oprørskontrolleret område, og hun frygter endvidere diverse grupperinger, herunder ISIS, PKK og Den Frie Syriske Hær. Klageren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun vil blive tilbageholdt, idet hun er udrejst illegalt af Syrien. Klageren har slutteligt henvist til, at hun under sit ophold i Danmark har udtalt sig kritisk om det syriske regime til diverse medier. Klageren har boet i Damaskus hele sit liv frem til [sommeren] 2015. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, side 122, hvor bl.a. fremgår, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020, side 11, bl.a., at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …” . Dette gælder også for enlige kvinder. Der er en begyndende genopbygning af infrastruktur, såsom veje, el- og vandforsyning i beboede områder i Damaskus by, og der er adgang til vand, el og sanitære faciliteter i alle beboede områder. Sundhedstjenester og hospitaler er genopbygget i de fleste områder af Damaskus by og leverer basale helbredsydelser. Behandling er stort set gratis eller på et niveau, hvor alle kan betale. Alle børn har adgang til skole og undervisning. Der er ikke fødevaremangel i Syrien, og den syriske regering har indført et rationeringssystem, hvor syrere kan købe basale fødevarer billigt. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus området. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, nævnte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie- og privatliv. Klageren er født i og har boet i Syrien til hun var 14 år. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i 5 år. Klageren har gået i 8.-10 klasse i Danmark og er nu i gang med HF. To af klagerens voksne søskende har fået opholdstilladelse i Danmark. En anden af klagerens søskende og hendes familie bor i Tyskland. Klagerens mors og klagerens lillesøsters sager behandles samtidig med nærværende sag. Klagerens morforældre og farfar bor i Syrien. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at forældre og søskende som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og dennes mor, hvis sag behandles samtidigt med denne sag, og hendes voksne søskende. Det forhold, at klagerens far er begravet i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klageren er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af sine individuelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har været politisk aktiv i Syrien, og at klageren ikke har haft nogle asylbegrundende konflikter med religiøse eller kriminelle grupperinger i Syrien eller familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagernes bror, der er udrejst af Syrien, før han blev indkaldt til militærtjeneste, har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af sønnens unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at der fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens bror er særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder. Klageren findes således ikke at have sandsynliggjort, at hun er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det hviler på klagerens egen formodning, at hendes nu afdøde far var eftersøgt i Syrien for at have udtalt sig kritisk om de syriske myndigheder og at klageren er eftersøgt som følge heraf. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de syriske myndigheder ikke udviste nogen interesse for klagerens familie, da de opsøgte deres bopæl i Damaskus samme dag, som klageren med sin familie flyttede til Afrin, hvilket ifølge klageren var 4-5 måneder før klagerens udrejse af Syrien i [begyndelsen af] 2016. Det er også indgået, at klageren og hendes familie kunne passere kontrolposterne uden at blive anholdt, da de samme dag som klagerens far angiveligt blev eftersøgt, flyttede til Afrin. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af hendes individuelle forhold i Syrien i relations til hendes nu afdøde fars angivelige konflikt med de syriske myndigheder og til hendes brors unddragelse fra militærtjeneste. Klageren har efter sin ankomst til Danmark blandt andet deltaget i interviews, der er bragt i flere artikler [i nationale og internationale medier], hvor hun fremtræder med navn og billede, og hun har holdt tale ved flere demonstrationer og har heri udtalt sig kritisk over de danske myndigheders behandling af de syriske flygtninge, men har også udtalt sig kritisk om det syriske regime. Klageren er endvidere eksponeret på internettet i et ikke ubetydeligt omfang, hvor hun blandt andet har udtalt sig kritisk mod det syriske regime. Der er på nævnsmødet fremlagt flere bilag med udskrifter af artikler mv., der understøtter dette, hvorved der er risiko for, at hun vil blive eksponeret i forhold til de syriske myndigheder som værende modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren har kritiseret det syriske regime på en sådan måde og i et omfang, hvorefter det kan være udbredt til mange syrere. Flygtningenævnet finder ud fra et forsigtighedsprincip, at det på den angivne baggrund og eksponering efter en samlet vurdering må lægges til grund, at klageren vil kunne blive tilbageholdt og afhørt nærmere om sin baggrund og sine politiske aktiviteter ved en tilbagevenden til Syrien. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer, finder Flygtningenævnet det sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse som følge af, at de syriske myndigheder anser hende som politisk aktiv og modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i efteråret] 2020, således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/232/MLVT.
