Nævnet meddelte i juni 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning. Klageren er oprindeligt fra Afrin, Syrien, hvor hun boede i cirka 15 år, hvorefter klageren flyttede til Damaskus. Klageren opholdt sig i Damaskus i 23 år, hvorefter hun flyttede tilbage til Afrin, hvor hun opholdt sig i tre til fire måneder. Klageren udrejste herefter af Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har dog deltaget i hemmelige kvindemøder i Damaskus, hvor hun har diskuteret kurdernes rettigheder. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i efteråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at hun og hendes familie ville blive rekrutteret til PKK. Klageren henviste yderligere til sin frygt for de syriske myndigheder, idet de havde spurgt ind til klagerens søn og klagerens afdøde ægtefælle. Klageren henviste slutteligt til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [en dato i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens samt klagerens datters, [A]’s, opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, fordi klagerens afdøde ægtefælle har udtalt sig regimekritisk til venner og naboer under opholdet i Syrien. Klageren frygter på den baggrund, at hun vil stå til regnskab for klagerens afdøde ægtefælles regimekritiske udtalelser, hvilket hun formoder er årsagen til, at klagerens afdøde ægtefælle var eftersøgt af de syriske myndigheder. Klageren frygter endvidere de syriske myndigheder, fordi klagerens søn har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har endvidere henvist til konflikten mellem den arabiske og den kurdiske befolkning samt de generelle forhold i Syrien. Klageren har boet i Damaskus fra hun var 15 år frem til [sommeren] 2015. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020, side 122, hvor bl.a. fremgår, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus, fra oktober 2020, side 11, bl.a., at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …” . Dette gælder også for enlige kvinder. Der er en begyndende genopbygning af infrastruktur, såsom veje, el- og vandforsyning i beboede områder i Damaskus by, og der er adgang til vand, el og sanitære faciliteter i alle beboede områder. Sundhedstjenester og hospitaler er genopbygget i de fleste områder af Damaskus by og leverer basale helbredsydelser. Behandling er stort set gratis eller på et niveau, hvor alle kan betale. Alle børn har adgang til skole og undervisning. Der er ikke fødevaremangel i Syrien, og den syriske regering har indført et rationeringssystem, hvor syrere kan købe basale fødevarer billigt. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus området. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Der må ikke gøres indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt af de i artikel 8, stk. 2, nævnte grunde. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en vurdering af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil indebære i deres ret til familie- og privatliv. Klageren er født og opvokset i Syrien, hvor hun har boet i det meste af sit liv. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i 5 år. Klageren har gået på sprogskole i Danmark og har været i praktik i en genbrugsbutik. Hun har ikke kunnet tage et arbejde på grund af sygdom. Klagerens to voksne børn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, bor i Danmark. Klagerens tredje voksne barn og hendes familie bor i Tyskland. Klagerens fjerde voksne barn og hendes mindreårige barns sag behandles samtidig med nærværende sag. Klageren har sine forældre i Syrien. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om forhold, der må antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og hendes voksne børn. Det forhold, at klagerens afdøde ægtefælle er begravet i Danmark kan ikke føre til en ændret vurdering. En nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse findes heller ikke at være i strid med klagerens datter, [A]’s, ret til privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens datter [A] ikke har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet har lagt vægt på hendes alder og varigheden af opholdet. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at [A] går i skole i Danmark, og at hun taler både dansk og arabisk. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Klageren har oplyst, at hun lider af Diabetes 2, diskosprolaps og ledbetændelse. Flygtningenævnet finder ikke, at dette kan anses for sådanne helbredsmæssige problemer, at det ved en tilbagevenden til Syrien vil udsætte klageren for en sådan situation, der vil udgøre en krænkelse af EMRK art. 3. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelsen af [en dato i efteråret] 2020 om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klageren er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har været politisk aktiv i hverken Syrien eller i Danmark, og at klageren ikke har haft nogle asylbegrundende konflikter med religiøse eller kriminelle grupperinger i Syrien eller familiemedlemmer eller privatpersoner i Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagernes søn, der er udrejst af Syrien, før han blev indkaldt til militærtjeneste, har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. For så vidt angår frygten for overgreb som følge af sønnens unddragelse af militærtjeneste bemærker nævnet, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Service”, maj 2020, at familiemedlemmer til desertører eller til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, med mindre der er tale om særligt profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens søn er særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder. Klageren findes således ikke at have sandsynliggjort, at hun er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det hviler på klagerens egen formodning, at hendes nu afdøde ægtefælle var eftersøgt i Syrien for at have udtalt sig kritisk om de syriske myndigheder, og at klageren er eftersøgt som følge heraf. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren til samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at de syriske myndigheder ikke udviste nogen interesse for klageren, da de opsøgte klagerens bopæl i Damaskus samme dag, som hun flyttede til Afrin, hvilket ifølge klageren var 4-5 måneder før klagerens udrejse af Syrien i [begyndelsen af] 2016. Det er også indgået, at klageren og hendes familie kunne passere kontrolposterne uden at blive anholdt, da de samme dag som klagerens ægtefælle blev eftersøgt, flyttede til Afrin. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af hendes individuelle forhold i Syrien i relation til hendes nu afdøde ægtefælles angivelige konflikt med de syriske myndigheder og til hendes søns unddragelse fra militærtjeneste. Flygtningenævnet har ved sin samtidige afgørelse i dag vurderet, at klagerens voksne datter, [B], ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens datter har efter sin ankomst til Danmark blandt andet deltaget i interviews, der er bragt i flere artikler [i nationale og internationale medier], hvor hun fremtræder med navn og billede, og hun har holdt tale ved flere demonstrationer og har heri udtalt sig kritisk over de danske myndigheders behandling af de syriske flygtninge, men har også udtalt sig kritisk om det syriske regime. Klagerens datter er endvidere eksponeret på internettet i et ikke ubetydeligt omfang, hvor hun blandt andet har udtalt sig kritisk mod det syriske regime. Der er på nævnsmødet fremlagt flere bilag med udskrifter af artikler mv., der understøtter dette, hvorved der er risiko for, at klagerens datter vil blive eksponeret i forhold til de syriske myndigheder som værende modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet har herefter lagt til grund, at klagerens datter har kritiseret det syriske regime på en sådan måde og i et omfang, hvorefter det kan være udbredt til mange syrere. Flygtningenævnet har efter et forsigtighedsprincip fundet, at det på den angivne baggrund og eksponering efter en samlet vurdering må lægges til grund, at klagerens datter vil kunne blive tilbageholdt og afhørt nærmere om sin baggrund og sine politiske aktiviteter ved en tilbagevenden til Syrien. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer, har Flygtningenævnet fundet det sandsynliggjort, at klagerens datter ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse som følge af, at de syriske myndigheder anser hende som politisk aktiv og modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet finder, at klagerens datter således er profileret i forhold til de syriske myndigheder, at der efter baggrundsoplysningerne om de syriske myndigheders brug af trusler, arrestationer og tortur af også familiemedlemmer – jf. blandt andet UNCHR´s rapport fra marts 2021 om International Protection Considerations with Regard to People Fleeing the Syrian Arab Republic – Update VI, side 101, at klageren er i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i efteråret] 2020, således at klageren og hendes medfølgende mindreårige datter meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/231/MLVT.
