Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i år 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber, sunnimuslim og født i [x], Syrien. Klageren flyttede til Damaskus, da hun begyndte i skole, hvor hun har boet frem til sin udrejse af Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men hun har i Danmark deltaget i en demonstration imod udsendelse af syrere. Udlændingestyrelsen meddelte den [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede krigen og de generelle forhold, herunder at blive anholdt, udsat for voldtægt eller slået ihjel. Flygtningenævnet har [i slutningen af] 2018 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i efteråret] 2015. I forbindelse med statusændringssagen anførte klageren, at hendes første asylsamtale foregik under uretfærdige forhold, der gjorde hende bange, idet der deltog en mandlig tolk, og betjenten der stod for samtalen virkede presset og anspændt. Dette hindrede klageren i fortælle åbent om de forhold, der førte til hendes udrejse, herunder at hun har været udsat for voldtægt. Klageren har yderligere henvist til, at hendes bror har været tilbageholdt af den frie syriske hær, der ville have, at han skulle kæmpe mod regimet. Efterfølgende blev han blev overleveret til den syriske hær, hvor han blev tilbageholdt og udsat for tortur, og hvorfra det lykkedes ham at undslippe ved at betale bestikkelsespenge. I forbindelse med, at klagerens bror blev taget af den fire syriske hær, gik klagerens far under jorden af frygt for, at den frie syriske hær ville tage hele familien. Klageren har yderligere henvist til, at klageren og hendes ægtefælle i 2014 blev opsøgt på deres bopæl af fem personer fra efterretningstjenesten, i hvilken forbindelse tre personer tog klagerens ægtefælle med, mens to personer blev på bopælen, hvor de voldtog klageren og efterfølgende sagde, at hun skulle tale om sin bror. Endelig har klageren henvist til, at personer fra efterretningstjenesten fortsat besøger hendes familie og indkalder hendes søster til afhøringer, samt at klageren er blacklistet i det syriske efterretningssystem. Udlændingestyrelsen har [i begyndelsen af] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne forbedring ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hun har været udsat for voldtægt af to personer fra den syriske efterretningstjeneste, og at hun frygter at blive tilbageholdt og udsat for tortur af de syriske myndigheder som følge af, at hendes bror og far er eftersøgt at myndighederne. Klageren har oplyst, at hendes bror er eftersøgt, fordi han har været taget til fange af den frie syriske hær, er blevet overdraget til den syriske hær og herefter er stukket af fra den syriske hær ved brug af bestikkelsespenge. Klagerens far er eftersøgt, idet han betalte bestikkelsespengene til en person fra den syriske hær, således at klagerens bror kunne stikke af. Videre har klageren anført, at efterretningstjenesten efter hendes udrejse har henvendt sig til klagerens søster i Syrien og spurgt efter klageren. Efterfølgende har klageren mistet kontakten til sin søster. Endelig har klageren henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien, og at hun ikke har noget at vende tilbage til i Syrien. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens resultat og begrundelsen herfor. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at klagerens forklaring om sin herboende brors forhold i Syrien ikke stemmer med den forklaring, som broren har oplyst under sin egen asylsag. Vedrørende Danmarks internationale forpligtigelser, herunder EMRK artikel 8, bemærker Flygtningenævnet supplerende, at det forhold, at ansøgeren i Danmark har en bror og fætre, ikke kan føre til en anden vurdering af, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/127/CARA
