Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [en] flygtningelejr [A] i Libanon. Ansøgeren har været medlem af The Popular Front for the Liberation of Palestine – General Command (herefter PFLP-GC) fra han var [mindreårig]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af PFLP-GC. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han som [mindreårig] blev tvangsrekrutteret til PFLP-GC, og hans aktiviteter bestod blandt andet i at han modtog basal våbentræning og han stod vagt ved organisationens hovedkvarter. Omkring 2010 udrejste ansøgeren af Libanon, idet han ikke længere ønskede at gøre tjeneste i PFLP-GC og grundet i at statsløse palæstinensere ingen rettigheder har i Libanon. I 2013 rejste ansøgeren tilbage til Libanon. Her blev han opsøgt af repræsentanter fra PFLP-GC på hans families bopæl i flygtningelejren [A] og bedt om at tilslutte sig PFLP-GC igen, hvilket han afviste. En dag herefter blev han bortført af fem mænd, og blev fængslet i Beirut i syv dage og derefter fængslet i 17 dage i Syrien. Ansøgeren blev løsladt, da han accepterede at kæmpe i Syrien, og en fangevogter smuglede herefter ansøgeren ud af Syrien mod betaling. Efter ansøgerens indrejse i Danmark blev der [i efteråret] 2014 kastet en bombe mod hans forældres bopæl i Libanon. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som er anført i Udlændingestyrelsen i afgørelse [fra sommeren] 2020 og Flygtningenævnets afgørelse [fra vinteren] 2021, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., idet ansøgeren blandt andet er registeret hos UNRWA i Libanon. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWAs mandatområde, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandatområdet, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt med PFLP-GC til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som fremgår af Udlændingestyrelsens tidligere afgørelse [fra sommeren] 2017, hvorefter ansøgeren på flere punkter har forklaret forskelligt og udbyggende om sit asylmotiv. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de lægelige journaler indeholder yderligere divergenser om forløbet, som det lægges til grund, at ansøgeren har forklaret om til lægerne som led i sin behandling. Det fremgår heraf blandt andet, at ansøgeren i 2013 blev anholdt som mistænkt for at smugle stoffer, at han var fængslet i fem måneder i 2013 og tre måneder i 2017/2018, og at han genindrejste i 2017/2018. Ansøgeren er ikke fremkommet med yderligere oplysninger omkring sit asylmotiv. Oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWAs mandatområde eller tilsvarende være afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren skulle have befundet sig i en alvorlig personlig usikkerheds-tilstand. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt, som socioøkonomisk, men at dette ikke kan begrunde en anden vurdering. Det oplyste om ansøgerens diagnoser kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at UNRWA er i stand til at opfylde sit mandat i Libanon. Uanset det fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens Landerapport marts 2020, ”Readmission og Palestinian Refugees from Lebanon”, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere 18 afviste asylansøgere til Libanon, og at disse alle frivilligt var tilbagevendt. Endvidere fremgår: ”In cases of voluntary return of PRLs (Palestinian Refugees from Lebanon) in which no foreign authorities were involved in the process of return, the MFA (Ministry of Foreign Affairs and Emigrants) would approve the returns to Lebanon. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at han har været udsat for tortur, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig, og at forklaringen ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sin General Comment No. 4 punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for en udsættelse af sagen på indhentelse af en torturundersøgelse eller en hjemvisning af sagen med henblik herpå. På ovennævnte baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., men at han ikke er omfattet af artikel 1 D, 2. pkt., idet han ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNRWAs beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2021/35
