Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 1986 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i otte måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. til dels stk. 2, og jf. § 81, nr. 11 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens daværende § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk tamil og hindu af trosretning fra [A], Sri Lanka. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han udrejste af Sri Lanka på grund af krigen, og da der var meget racisme. Klageren har til støtte herfor anført, at før klageren flygtede, blev mange tamileres huse, herunder klagerens fars hus, brændt ned af singaleserne. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for røveri og afpresning, fordi han har boet i udlandet, at han ingen tilknytning har til Sri Lanka, fordi han har boet 35 år i Danmark, og at han ikke ønsker at rejse fra sine børn. Klageren har for Flygtningenævnet påstået sagen hjemvist til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling. Klageren har til støtte herfor anført, at [en dansk domstol] ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning har lagt forkerte oplysninger om klagerens tilknytning til sine børn til grund. Flygtningenævnet bemærker hertil, at spørgsmålet om, hvorvidt klageren skal udvises af Danmark, er endeligt afgjort ved [en dansk domstols] dom [fra efteråret] 2020. Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet skal vurdere, om klageren ved en eventuel udsendelse til Sri Lanka vil risikere dødsstraf eller blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. Udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra foråret] 2021, og da det, der er anført for Flygtningenævnet ikke kan føre til en anden vurdering, tiltræder nævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet er således enig i, at det alene beror på klagerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for røveri og afpresning, fordi han har boet i udlandet. Nævnet er endvidere enig i, at varigheden af klagerens ophold i Danmark samt det forhold, at klagerens børn bor i Danmark, ikke kan føre til anden asylretlig vurdering. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at klageren til samtalen [i foråret] 2021 med Udlændingestyrelsen forklarede, at han ikke har været politisk aktiv, at han ikke har været en del af den tamilske modstandsbevægelse, og at han ikke havde problemer med myndighederne i Sri Lanka. Klageren må således anses for helt uprofileret i forhold til de srilankanske myndigheder. Siden klageren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i [ultimo] 1986, har sikkerhedssituationen i Sri Lanka ændret sig betydeligt, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan de generelle forhold i Sri Lanka, herunder for etniske tamiler, ikke begrunde, at klageren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 1, eller være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 2. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Sri Lanka. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Sril/2021/2/EDO
