Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1999 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. 247 stk. 1. samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter for sin sikkerhed. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han udrejste af Somalia med sin familie, da han var omkring [alder] år gammel på grund af borgerkrig. Klageren dyrker ikke sin religion, og han har af andre indsatte i [fængsel] fået oplyst, at levevilkårene for ikke særlig troende personer i Somalia er besværlige. Klageren har hertil fået oplyst, at disse personer risikerer at blive slået ihjel. Klageren har videre henvist til, at han frygter forskellige grupperinger, der deltager i krigshandlinger i Somalia, herunder al-Shabaab. Han frygter, at han vil blive tvunget til at tilslutte sig en af grupperne for at overleve. Klageren frygter endvidere, at al-Shabaab vil hævne sig på hans families, idet der kan være en klanrelateret konflikt, som han ikke har nærmere kendskab til. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter overgreb fra sin egen klan, da han er udrejst under borgerkrigen, hvilket bliver betragtet som landsforræderi. Endelig har klageren henvist til, at han frygter en tilbagevenden, idet han ikke har kendskab til Somalia og levemåden blandt den somaliske befolkning. Det tiltrædes som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at udlændingelovens § 31, stk. 1 ikke er til hinder for, at klageren udsendes til Mogadishu, Somalia. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret eller individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren under § 31-samtalen har oplyst, at han ikke har nogen individuelle konflikter i Somalia, og det beror på klagerens egen formodning, at han er i risiko for overgreb fra hawiye-klanen eller al-Shabaab, hvis han vender tilbage til Somalia som forklaret for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at klageren på grund af sit langvarige ophold i Danmark eller flugten fra Somalia som følge af borgerkrig risikerer forfølgelse eller overgreb. Efter at være opvokset i en somalisk familie i Danmark, og efter klagerens egen forklaring om, at han har gået i somalisk skole, spillet fodbold i en somalisk forening og kan tale lidt somali, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren har kendskab til somali og somalisk kultur på et grundlæggende niveau. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at en udsendelse af klageren til Mogadishu, Somalia, ikke vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/41/sme
