Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Jamaame, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hendes far i 2014 blev kontaktet af al-Shabaab, som ville have klageren til at gifte sig med en leder fra al-Shabaab. Dette afslog klagerens far, idet han sagde, at hun var for ung. Al-Shabaab kom derefter en aften i 2014 til familiens bopæl. Klagerens far og ældste bror, [A], kom op at slås med medlemmerne fra al-Shabaab, og de blev begge skudt og slået ihjel. Klageren, der også blev slået under episoden, besvimede. Klagerens mor blev også skubbet, ligesom klagerens bror, [B] blev skadet af al-Shabaab. Morgenen efter kom al-Shabaab tilbage til familiens bopæl, da der ingen var på bopælen. Klageren gemte sig herefter i 15 dage hos sin mors veninde, [C], der boede i en landsby udenfor Jamaame, og klagerens mor solgte familiens hus og land, således at klageren efter de 15 dage kunne udrejse af Somalia. Efter klagerens udrejse har al-Shabaab omkring 2018 tilbageholdt klagerens bror, [D], nogle dage både på grund af klageren, og fordi de ville have ham til at kæmpe for al-Shabaab. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i klagerens hjemområde i Somalia på daværende tidspunkt. Klageren har endvidere i forbindelse med sin forlængelsessag under samtale med sin advokat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for tvangsmæssig omskæring. Klageren frygter i øvrigt for sin situation som enlig kvinde uden mandligt netværk. Under den oprindelige asylsag har klageren henvist til konflikten med al-Shabaab, og det fremgår af klagerens opholdstilladelse [fra efteråret] 2015, at Udlændingestyrelsen har tilsidesat klagerens forklaring om asylmotivet med henvisning til, at klageren på en række centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Opholdstilladelsen blev meddelt med gyldighed for en to-årig periode, og [i efteråret] 2017 blev opholdstilladelsen forlænget med yderligere to år til [efteråret] 2019. [I] 2019 indledte Udlændingestyrelsen en sag om grundlaget for forlængelse af opholdstilladelsen for at afklare, om klageren fortsat havde behov for beskyttelse. Under sagen om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse har klageren henvist til samme asylmotiv som under den oprindelige asylsag, hvorefter Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 har truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Det fremgår af afgørelsen, at Udlændingestyrelsen fortsat ikke kunne lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forklaring ligesom Udlændingestyrelsen, at forklaringen om konflikten med al-Shabaab fremstår utroværdig. Nævnet lægger afgørende vægt på, at det forekommer usandsynligt, at al-Shabaab har henvendt sig på familiens bopæl, fordi klageren skulle giftes med en leder af al-Shabaab i området, og at al-Shabaab i den forbindelse har slået klagerens bror og far ihjel, for herefter at forlade bopælen uden at tage klageren med. Henvendelsen fandt i øvrigt sted, efter at al-Shabaab forinden flere gange havde kontaktet klagerens far og sagt til ham, at de ville have klageren. Klagerens forklaring om, at al-Shabaab har opsøgt hendes bror i 2018 og spurgt efter klageren og i øvrigt bedt broren om at meddele hende, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil blive straffet, fremstår også utroværdig. Der er henset til, at klageren er udrejst i 2014, og at det forekommer usandsynligt, at al-Shabaab fire år efter udrejsen angiveligt har fremsat sådanne trusler mod klageren. For så vidt angår klagerens forklaring om, at hun frygter yderligere tvangsomskæring ved en tilbagevenden til Somalia, finder Flygtningenævnet, at forklaringen er usandsynlig. Det bemærkes, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shabaab også er imod omskæring, hvorfor risikoen for omskæring ikke beror på myndighederne eller andre magthavere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Klageren er tidligere omskåret, og hun er nu 25 år. Det er ikke sandsynliggjort af klageren, at hendes familie eller andre fra Jamaame vil kræve, at klageren bliver yderligere omskåret, hvis hun vender tilbage. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at klageren har en individuel konflikt med al-Shabaab, der har ført til, at hendes far og hendes bror er blevet slået ihjel. Klageren har ikke sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse i [2015], således at betingelserne for at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse er opfyldt. Nævnet har lagt til grund, at Jamaame gennem længere tid har været under al-Shabaabs kontrol, og at området ifølge de nyeste baggrundsoplysninger fortsat er under al-Shabaabs kontrol. Flygtningenævnet finder, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i klagerens hjemområde og Somalia i øvrigt, herunder al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen, og at klageren ikke kan anses for at være profileret. Flygtningenævnet finder, at der i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor sagen er indledt før 1. juli 2019, fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Til spørgsmålet om, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at være særligt belastende for klageren, bemærkes, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden den [efteråret] 2014. Hun har bestået 9. og 10. klasses afgangseksamen og har siden [sommeren] 2020 studeret på Social- og Sundhedsskolen, og hun skal nu i praktik som led i uddannelsen. Hun arbejder som frivillig i en forening, [E], hvor hun hjælper med lektier og madlavning. Klageren er født og opvokset i Somalia, hvor hun har boet forinden sin indrejse i Danmark. Klagerens familie bor i Jamaame i Somalia, og hun har ikke familie i Danmark. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for hende at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens tidligere § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klageren ikke kan anses for at være en enlig kvinde uden mandligt netværk i Somalia, idet der henvises til, at forklaringen om asylmotivet er anset for utroværdigt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/34
