Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra [A], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har selv oplyst, at han har deltaget i to demonstrationer i [et EU-land] mellem 2016 og 2018. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive henrettet af myndighederne, da de mistænker ham for at have medvirket til et bombeangreb i Groznyj, samt at have begået et angreb mod myndighedspersoner i Tjetjenien. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at begge forhold angiveligt skulle være foregået i 2015 eller 2016, mens ansøgeren var i [et EU-land] for at få behandlet sin asylsag. Videre har ansøgeren oplyst, at han ved sin tilbagevenden til Rusland i [sommeren] 2019 blev tilbageholdt af den russiske efterretningstjeneste, FSB, i lufthavnen i Moskva. Ansøgeren var tilbageholdt i lufthavnen i tre dage, hvorefter han blev fragtet til politiet i Tjetjenien af to betjente ved navn [B] og [C]. Ansøgeren blev tilbageholdt i fem dage i et fængsel i [A], Tjetjenien, hvor han blev afhørt tre gange og udsat for fysiske overgreb, herunder tortur. Ansøgeren blev løsladt efter at hans familie havde betalt [et beløb] euro for at få ansøgeren løsladt. Ansøgeren blev opsøgt af myndighederne to gange efter sin løsladelse. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han, i forbindelse med et eftersyn af sin bil blev opmærksom på, at der var blevet anbragt en bombe og en GPS i bilen. To dage efter, mens ansøgeren holdt øje med sin bil, så han [B] og en anden person undersøge bilen, hvilket ansøgeren optog en video af. Endelig har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han, efter sin udrejse til Ukraine, blev kontaktet af [B], som ville vide, hvor ansøgeren var taget hen. [B] havde tilbageholdt ansøgerens mor, som dog blev løsladt, efter at ansøgeren sendte videoen af [B], hvor han undersøger ansøgerens bil, til [B]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, hvorefter ansøgeren har en konflikt med de russiske myndigheder. Flygtningenævnet har herved henset til de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelse af [primo] 2021. Ansøgeren har således ved sin forklaring til Oplysnings- og Motivsamtalen [af primo] 2020 og ved samtalen [i efteråret] 2020 og ved sin forklaring i Flygtningenævnet på mange punkter afgivet divergerende forklaringer omkring forhold af betydning for vurderingen af ansøgerens asylmotiv. Ansøgeren har herunder forklaret divergerende omkring, hvor han blev anbragt af FSB, da han indrejste i Rusland i [sommeren] 2019 efter at være blevet afvist som asylansøger i [et EU-land], om han måtte forlade bilen under sin transport som fange fra Moskva til Tjetjenien, hvor mange personer der hentede ansøgeren i cellen, om besøg ved læge efter at være blevet udsat for fysiske overgreb i fængslet, betingelserne i forbindelse med ansøgerens løsladelse, hvem der forestod ransagningen af ansøgerens bopæl efter ansøgers løsladelse, og om hvem der har optaget en video af [B], da denne undersøgte ansøgerens bil. Det er endelig tillagt en vis vægt, at ansøgeren er indrejst i Danmark [efteråret] 2019, at ansøgeren blev anholdt den [senere på efteråret] 2019 og varetægtsfængslet, men først [primo] 2020 har indgivet ansøgning om asyl. De af ansøgeren fremlagte fotos kan ikke føre til en anden vurdering. Efter en samlet vurdering af ovenstående har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor udlændingestyrelsens afgørelse." Rusl/2021/4/CRT
