Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Indien. Ansøgeren er mindreårig. Sagen er sambehandlet med indi/2021/5. Ansøgeren er født i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk punjabi. Ansøgerens forældre er fra Punjab, Indien. Ansøgerens mor har oplyst, at hun er kristen af trosretning. Ansøgerens far har oplyst, at hun er hindu af trosretning. Ansøgerens forældre har ikke på vegne af ansøgeren oplyst, hvilken religiøs overbevisning ansøgeren har. Ansøgerens mor har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Indien risikerer at blive slået ihjel af henholdsvis morens og farens familier. Ansøgerens mor har som asylmotiv videre henvist til, at ansøgeren risikerer overgreb, og at hun frygter ansøgerens generelle sikkerhed i Indien. Ansøgerens mor har endelig som asylmotiv henvist til, at hun frygter seksuelle overgreb af ansøgeren. Ansøgerens mor har til støtte for ansøgerens asylmotiver oplyst, at hende og hendes ægtefælle har problemer med deres respektive familier, idet ansøgerens mor er kristen, og ansøgerens far er hindu, hvorefter familierne ikke accepterer deres ægteskab. Ansøgerens mor har videre oplyst, at hun er blevet forsøgt slået ihjel af hendes ægtefælles familie, og hun frygter derfor, at det samme vil ske mod ansøgeren. Ansøgerens mor har endvidere oplyst, at ansøgerens far er blevet udsat for vold af hendes familie. Ansøgerens mor har til støtte for frygten for, at ansøgeren vil blive udsat for overgreb og den generelle sikkerhed i Indien oplyst, at samfundet i Indien ikke vil acceptere ansøgeren, idet hendes forældre har to forskellige religioner, og at samfundet som følge heraf vil mobbe hende og gøre skade på hende. Ansøgerens mor har derudover oplyst, at hun frygter, at ansøgeren vil blive udsat for overgreb i Indien, da hun har set dette i nyhederne. Ansøgerens mor har afslutningsvis oplyst, at hun har været udsat for et seksuelt overgreb af sin ældre kusine, og at hun frygter, at hendes børn vil blive udsat for samme overgreb. Ansøgerens mor har hertil videre oplyst, at hun frygter, at ansøgeren vil blive voldtaget i Indien, da Indien er et land, hvor piger bliver voldtaget, selv når de er helt små. Ansøgerens mor har afslutningsvis oplyst, at hun har været udsat for et seksuelt overgreb af sin ældre kusine, og at hun frygter, at hendes børn vil blive udsat for samme overgreb. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forældres forklaringer om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forældrene har forklaret divergerende, uden detaljer og meget afglidende på de spørgsmål, der er stillet i Flygtningenævnet. Forklaringerne fremstår derfor som konstruerede til lejligheden. Forældrene har således blandt andet svaret divergerende på spørgsmål om kendskabet til den voldsudøvelse, som ansøgernes mor angiveligt skulle være blevet udsat for, og om hvordan de bevarede kontakten med hinanden i perioden frem til de mødtes i Danmark. Endvidere har ansøgerens mor forklaret, divergerende om, hvordan hendes forældre fandt ud af, at hun havde et forhold til barnets far. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgerens forældre forlod Indien på grund af en privatretlig konflikt med deres familier afledt af, at den ene forælder er kristen og den anden er hindu. De vanskelige forhold for religiøst blandede ægteskaber i Indien kan ikke føre til en anden vurdering. Det er tillige indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerens mor forblev hos sin familie i mere end 1 år, inden hun udrejste efter at have opnået opholdstilladelse i Danmark som au pair. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en indrejse i Indien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, som følge af forældrenes forhold, og den omstændighed, at ansøgeren er en pige, og at forholdene for piger i kvinder i Inden generelt er vanskelige kan ikke føre til anden asylretlig vurdering. De foreløbige forgæves bestræbelser på at få udstedt identifikationsdokumenter til ansøgerens bror og rejsedokumenter til forældrene, kan heller ikke føre til, at ansøgeren kan opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet henviser herved til blandt andet mail af [foråret] 2021 fra Den Indiske Ambassade i Danmark og Udlændingestyrelsens udtalelse af [foråret] 2021 om mulighederne for, at ansøgeren kan opnå indisk statsborgerskab, såfremt hun ikke allerede nu kan anses for at være indisk statsborger. En nægtelse af at meddele ansøgeren opholdstilladelse er derfor efter de foreliggende oplysninger heller ikke i strid med Danmarks internationale forpligtigelser efter Børnekonventionen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Indi/2021/6/CRT
