Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger, som angiveligt er fra Algeriet. Indrejst i 1997. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning og har oplyst at være fra Algier, Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive skudt som følge af, at han har deserteret fra militæret og har medvirket til en fangeflugt. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at [i sommeren]1996, da ansøgeren var ansat i militæret, blev ansøgerens mor og premierløjtnantens mor blev taget som gidsel af Groupe Islamique Armé (GIA). [I sommeren] 1996 smuglede ansøgeren, ansøgerens onkel og premierløjtnanten tre fanger ud af et militærfængsel, for at få de to gidsler frigivet. Efter udvekslingen af fanger og gidsler flygtede ansøgeren til en anden by, hvor ansøgeren opholdt sig indtil udrejsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har givet forskellige oplysninger om sin identitet, hvilket svækker hans generelle troværdighed. Det fremgår således af sagen, at ansøgeren i 2005 til politiet i Sverige har oplyst at være [A] født [i efteråret] 1970 i Algeriet. I Frankrig har ansøgeren oplyst at være [B] født [i efteråret] 1974 i Casablanca i Marokko. Ved en ransagning på ansøgerens bopæl i 2015 og ved afhøring af ansøgerens kæreste fik politiet oplysninger, der tyder på, at ansøgeren kunne være [C] født [i efteråret] 1970 i Marokko. Politiet i Frankrig har oplyst, at ansøgeren i Frankrig har benyttet navnet [C]. Ansøgeren har i Danmark udgivet sig for at være [D] født [i efteråret] 1971 i Algeriet. Ansøgerens oplysninger herom understøttes ikke af nogen form for dokumentation. Det fremgår af sagen, at ansøgeren ikke har villet medvirke til at fremskaffe dokumentation for sin identitet eksempelvis ved at rette henvendelse til familiemedlemmer i hjemlandet. Det fremgår af sagen, at Algeriets ambassade har oplyst til politiet, at ansøgeren ikke kunne identificeres som værende fra Algeriet ud fra de oplysninger, ansøgeren har givet, herunder om sine familieforhold. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet, og at det ikke kan lægges til grund, at han er statsborger i Algeriet. Flygtningenævnet vurderede [i foråret] 1998, at ansøgeren ikke kunne få asyl, idet hans forklaring om asylmotivet ikke var troværdig. Ansøgeren er ikke fremkommet med nye oplysninger, der sandsynliggør at han risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling i Algeriet eller noget andet land. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2021/2/EDO
