Nævnet meddelte i juni 2021 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt tre børn fra Eritrea. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigre, muslim og født i flygtningelejren [x], Sudan, hvor hun har boet frem til sin udrejse. Ansøgerens forældre kommer oprindeligt fra [by], Eritrea, men ansøgeren har aldrig selv været i Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ikke ønsker at aftjene militærtjeneste i Eritrea, idet hun er bange for krig og har hørt, at man risikerer at blive dræbt eller fængslet, hvis man ikke vil aftjene militærtjeneste. Videre har ansøgeren anført, at hun ønsker at få udstedt et pas i Eritrea, men at hun ikke ved, hvor hun skal henvende sig for at få det udstedt. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun frygter den generelle sikkerhedssituation i Eritrea, idet hendes forældre flygtede på grund af krigen, og til at hendes forældres naboer blev dræbt af en vedsidebombe. Videre frygter ansøgeren at blive forfulgt af myndighederne i Eritrea på grund af sin fars politiske aktiviteter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hendes far har været politisk aktiv for Eritreas befrielsesfront til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først har forklaret herom for Flygtningenævnet, mens hun under samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at ingen i hendes familie har været politisk aktive. Ifølge baggrundsoplysningerne, herunder EASO’s rapport ”Eritrea National service, exit, and return – Country of Origin Information Report” fra september 2019 og Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fælles rapport: ”Eritrea – National Service, exit and entry”, fra januar 2020, skal alle eritreere mellem 18 og 40 år i nationaltjeneste i 18 måneder. I praksis fritages nogle personer, særligt kvinder, herunder gravide kvinder, gifte kvinder eller kvinder med børn, fra nationaltjeneste. Der er dog ikke tale om en juridisk begrundet praksis, og der består ikke retskrav om fritagelse, ligesom reglerne i det hele taget forvaltes vilkårligt. Endvidere vil personer, der vender tilbage, og som ikke har aftjent nationaltjeneste, være i reel risiko for at blive tvunget til at udføre nationaltjeneste og straffet for unddragelse og ulovlig udrejse. Ansøgeren er [x] år og har aldrig været i Eritrea, men er registreret som flygtning hos UNHCR. Ved en indrejse i Eritrea vil ansøgeren derfor komme i myndighedernes søgelys. På den baggrund og efter de øvrige baggrundsoplysninger vedrørende Eritrea, herunder EASOs seneste rapport af 19. april 2021: ”Latest developments on political situation and national service between 1 January 2020 and 31 January 2021”, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil være i en reel risiko for at skulle aftjene militærtjeneste. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes tre medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2021/06/CARA
