Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en egyptisk mand, der har en gyldig opholdstilladelse i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.Klageren henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at hans asylansøgning i Tyskland blev afvist, idet han havde en gyldig arbejdstilladelse. Klageren henviste endvidere til, at han i Tyskland blev behandlet dårligt og henvist til at leve på gaden. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at De er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage Dem, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle Deres ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i starten af] 2021 har accepteret at modtage Dem i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at De har oplyst, at De blev nægtet at få Deres asylansøgning behandlet i Tyskland, fordi De var indrejst legalt i besiddelse af en opholds- og arbejdstilladelse, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Tyskland har tiltrådt Flygtningekonventionen, EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at der ikke er grundlag for at antage, at Tyskland ikke overholder deres internationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement. Det kan videre ikke føre til en ændret vurdering, at De har oplyst, at De i Tyskland blev behandlet dårligt, og at De blev henvist til at leve på gaden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ifølge AIDA, Country Report: Germany 2019 Update af juli 2020, er mulighed for indkvartering for asylansøgere i Tyskland, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at Tyskland ikke overholder deres internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt artikel 4 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Endeligt kan det af Dem oplyste om, at De er forfulgt af forskellige regeringer, herunder den egyptiske og tyske regering, og at De er blevet chikaneret i blandt andet Egypten og Tyskland, ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at såfremt De i Tyskland oplever problemer, må De henvises til at søge hjælp eller beskyttelse hos de tyske myndigheder, idet de må formodes at have viljen og evnen til at hjælpe Dem. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Tyskland er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre Dem til Tyskland, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at Dansk Flygtningehjælp har oplyst til sagen, at De virker psykisk ustabil. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at skulle De få brug for lægehjælp hertil, må De forventes at kunne modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Tyskland. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2021/15
