Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Rumænien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Rumænien, og har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Sagen blev behandlet på formandskompetence.Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for flygtninge i Rumænien, herunder at klageren ikke vil have ret til indkvartering og at han risikere at blive frihedsberøvet. Dansk Flygtningehjælp henviste endvidere til, at klageren ville risikere ”push-back” til Serbien, og til, at klageren havde en privatretlig konflikt med sin forhenværende forlovedes familie. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Rumænien, og at klageren har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Rumænien er forpligtet til at modtage ansøgeren, jf. forordningens artikel 18, litra c, og at Rumænien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Rumænien [i foråret] 2021 har accepteret at modtage ansøgeren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren ved en overførsel til Rumænien, skal indgive en ny ansøgning om asyl, og at han som følge heraf ikke har ret til indkvartering og andre ydelser, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det blandt andet fremgår af rapporten Country Report: Romania, AIDA, udgivet den 21. april 2021, at en Dublin-returnee, der har fået lukket sin asylsag i Rumænien under henvisning til, at vedkommende er udeblevet eller udrejst, kan få genåbnet sin asylsag, og derved opnå ret til indkvartering og andre ydelser, såfremt vedkommende indgiver en ansøgning om asyl senest ni måneder efter, at de rumænske myndigheder traf afgørelse om at lukke sagen. Det fremgår af sagens oplysninger, at de rumænske myndigheder traf afgørelse om at lukke sagen [i vinteren] 2020, hvorfor fristen ikke ses at være udløbet. Den omstændighed, at klageren frygter ”push back” til Serbien, kan med henvisning til tilbagetagelsesaccepten [fra foråret] 2021, ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af sagens oplysninger, at klageren indgav en ansøgning om asyl til de rumænske myndigheder [i sommeren] 2020, og at han herefter blev indkvarteret på et asylcenter. Herudover fremgår det, at Rumænien [i foråret] 2021 har accepteret ansvaret for behandlingen af klagerens asylansøgning. Det af Dansk Flygtningehjælp anførte om, at de generelle forhold for asylansøgere i Rumænien er dårlige, at politiet er voldsomme og at asylansøgere risikerer at blive frihedsberøvet på et spinkelt grundlag, kan heller ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Rumænien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at de rumænske myndigheder ikke lever op til deres internationale forpligtelser. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren under sit ophold i Rumænien ikke har haft nogen personlige eller individuelle konflikter med de rumænske myndigheder eller politi. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at såfremt klageren skulle opleve problemer med det rumænske politi eller myndighederne i øvrigt, kan han henvises til at tage kontakt til en overordnet myndighed i Rumænien herom. Det forhold, at klageren har forklaret, at han har oplevet problemer med en kvinde, han skulle giftes med, samt hendes familie og venner i Rumænien, idet han blev smidt på gaden og ikke havde nogen steder at bo, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klageren, såfremt han måtte føle sig truet i Rumænien, må henvises til at søge de ru-mænske myndigheders beskyttelse, idet de rumænske myndigheder må antages at have vilje og evne til at yde klageren beskyttelse. Endelig kan det forhold, at klageren har oplyst, at han har helbredsmæssige problemer, idet han har blod i sin afføring og sin urin, heller ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af rapporten Country Report: Romania, AIDA, fra den 21. april 2021, blandt andet fremgår, at asylansøgere har adgang til at modtage gratis sundhedsbehandling via det nationale, akutte sundhedssystem. Det fremgår endvidere, at asylansøgere modtager et personligt id-nummer, som giver dem adgang til de rettigheder, som er foreskrevet ved lov. Flygtningenævnet bemærker herudover, at det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelsen af klageren underretter de rumænske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Rumænien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre ansøgeren til Rumænien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder endelig ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Rumæ/2021/1/LINB
