Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2001 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i to år og seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1 og lov om euforisende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk afghaner fra Mazar-e Sharif, Afghanistan og har oplyst, at han er kristen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin fars fjender, som har slået klagerens far ihjel for snart tre år siden. Klageren har videre henvist til, at han konverteret til kristendommen, hvorfor han frygter for sin sikkerhed ved en tilbagevenden til Afghanistan. Klageren har ligeledes fået lavet tatoveringer, hvilket er imod islam og ulovligt i Afghanistan. Klageren har endelig henvist til, at han ikke kender kulturen eller sproget i Afghanistan, idet han udrejste som barn, og idet han ikke har familie i Afghanistan. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror, [A], deltog i deres fars begravelse, hvor ukendte personer fortalte ham, at klagerens far var død af et hjertestop. Klagerens bror fandt senere ud af, at faren var blevet forgiftet af sine fjender, som følge af uenighed om gæld. Klagerens bror var nødsaget til at rejse tilbage til Danmark, da personerne, som havde slået faren ihjel, nu vidste, at klagerens bror havde deltaget i begravelsen. Klageren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden sin barndom har været interesseret i kristendommen. For tre år siden mødte klageren sin nuværende kæreste, hvis familie er kristne, og som har taget klageren med til kirkelige højtider. Efter sin fængsling, er klagerens interesse for kristendomme vokset, og han har deltaget i fængslets gudstjenester hver søndag. Klageren blev ligeledes døbt i [midten af] 2020 af en af fængslets præster. Klageren har planer om at blive gift med sin kæreste i en kirke, når han bliver løsladt, ligesom han og kærestens fælles barn skal døbes. Det beror på klagerens egen formodning, at hans far dels er blevet dræbt, dels at faderen er blevet dræbt af sine gamle fjender. Det forekommer usandsynligt, at klageren - nu 20 år efter klagerens og familiens udrejse af Afghanistan - skulle have konflikter, afledt af faderens konflikt, hvilket understøttes af, at klagerens far frivilligt vendte tilbage til Afghanistan efter forældrenes skilsmisse for omkring ti år siden og levede i Afghanistan seks til syv år, inden han af ukendte årsager døde. Det forhold, at klageren har tatoveringer, og det forhold at klageren ikke har familie i Afghanistan og ikke kender den afghanske kultur, er ikke i sig selv asylbegrundende. Klageren har om sin konvertering forklaret, at han er vokset op med kristendommen, har deltaget i kristendomsundervisningen i folkeskolen og som voksen modtaget undervisning i fængslet, ligesom han i skolen og senere i sit voksenliv har deltaget i gudstjenester ved højtider. Under sit fængselsophold har han deltaget i gudstjenester om søndagen og har haft samtaler med fængselspræsten. Klageren har forklaret, at han dagligt læser i Biblen. Klageren har en overgang bekendt sig til [to andre religioner] og har givet udtryk for, at han ønsker, at hans et år gamle datter skal døbes, ligesom han ønsker at blive gift i kirken med sin kæreste, der er kristen. Et flertal af Flygtningenævnet har imidlertid tillagt det afgørende vægt, at klageren først to måneder efter byretsdommen, hvor han blev idømt fængsel i to år og seks måneder og blev udvist af Danmark med et indrejseforbud på 12 år, reelt begyndte at interessere sig for kristendommen, at han først på det tidspunkt begyndte at gå regelmæssigt i kirke og først efter dette tidspunkt blev døbt. Klageren har om sin indre overbevisning og sine overvejelser forklaret, at han ønskede at blive døbt, fordi hans kæreste var blevet gravid. Da klageren har forklaret, at han, da han indledningsvist talte med præsten om dåb, ikke var bekendt med kærestens graviditet, finder et flertal af Flygtningenævnet, at klageren ikke har kunnet redegøre for sin indre overbevisning og overvejelser omkring konvertering. Uagtet klageren har demonstreret et vist kendskab til kristendommen, finder flertallet, at klagerens konvertering ikke er reel. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2021/23/MIMA
