Nævnet meddelte i juni 2021 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Afghanistan. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgerne er etniske hazaraer og shiamuslimer af trosretning fra [A]-provinsen, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at den mandlige ansøger vil blive slået ihjel af Taliban. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger i [mange] år har arbejdet [i statsministeriet], og de seneste [antal] år heraf, frem til [1990’erne], [ien højtstående stilling]. Herefter arbejdede den mandlige ansøger i [2000’erne] som distriktschef i tre distrikter i [A]-provinsen, henholdsvis [B] ([årstal]), [C] ([årstal]) og [D] ([årstal]). Som distriktschef var den mandlige ansøger den øverste administrative chef i distriktet og havde således det administrative ansvar for politiet, sikkerhedstjenesten og det administrative personale. I den mandlige ansøgers tid som distriktschef var der stor aktivitet med hensyn til udenlandsk finansierede projekter, herunder byggeri af veje, broer, skoler mv. Det var amerikanerne i form af PRT (Provincial Reconstruction Teams), som stod for selve byggeprojekterne, men det var ansøgeren som distriktschef, der skulle godkende projekterne, og som overvågede selve gennemførelsen. Som følge heraf pådrog den mandlige ansøger sig fjender, som var etniske pashtuner, der, i forbindelse med byggeprojekterne, fik frataget en del af deres jord. Den mandlige ansøger blev truet i alle sine tre stillinger som distriktschef, men de trusler, som han modtog, mens han var distriktschef i [C] og [D], var de mest alvorlige. Der var tale om telefoniske trusler, hvor ansøgeren blev beskyldt for at samarbejde med amerikanerne, hvorved folk fik frataget deres jord. Han og hans efterkommere blev truet på livet, han blev kaldt landsforræder og kommunist, og det blev sagt, at man ville få fat på ham. Personerne, der truede, identificerede sig ikke, men det var pashtunere/Talibanfolk, som var imod de projekter, som blev gennemført af den afghanske regering og amerikanerne. Efter at den mandlige ansøger var blevet truet på livet to gange i [C], blev han overført til [D], hvor han også blev truet på livet, men hvor sikkerheden var bedre. Den mandlige ansøger ophørte med at arbejde i [2010’erne], og i 2017 flyttede ansøgerne fra Kabul til deres hus i [A]. I starten af 2020 blev den mandlige ansøger ringet op to gange og truet, og det blev sagt, at ansøgeren havde udført arbejde for amerikanerne, hvorved folk havde mistet deres jord, og at den mandlige ansøger nu skulle stå til ansvar herfor. Få dage senere blev den mandlige ansøger opsøgt på sin bopæl, men det lykkedes ham at skjule sig i et kælderrum. Næste morgen flygtede ansøgerne til [B], hvorfra de efter omkring to måneders ophold udrejste illegalt af Afghanistan. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Flertallet har lagt vægt på, at det efter baggrundsoplysningerne må antages, at den mandlige ansøger som tidligere distriktschef i distrikter i [A]-provinsen, hvor flertallet af indbyggerne er pashtuner, har været i en så profileret position, at det er oplagt, at han som følge heraf har eller kan have bragt sig i modsætningsforhold til Taliban. Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgerne i vidt omfang har kunnet redegøre for flere af de væsentlige divergenser i deres forklaringer om den flugtudløsende episode for Udlændingestyrelsen, ligesom andre af divergenserne kan forklares med den måde, som spørgsmålene kan være stillet på, og den måde spørgsmålene og svarene er blevet tolket. Den mandlige ansøgers udbyggende forklaring om at have været eksponeret i tv og andre medier kan også forklares hermed. Flertallet har i den forbindelse også lagt vægt på, at ansøgerne har fremtrådt meget troværdige og konsistente under deres forklaringer for nævnet. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvor den mandlige ansøger har været distriktschef i flere distrikter, vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Afgh/2021/22/imbs
