Nævnet meddelte i juni 2021 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Klageren blev i 2017 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I 2019 blev klageren idømt fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, hvorved hendes opholdstilladelse bortfaldt.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og at klageren således ikke kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. I henhold til udlændingelovens § 49 a skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-25, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, med mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet skal foretage en selvstændig vurdering heraf. Der skal således foretages en afvejning mellem de i udlændingelovens § 26 nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse imødekommes. Bemærkningerne til bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 3, foreskriver således, at formodningen er imod, at en udlænding, der er meddelt indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens §§ 22-25, kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8. Der skal i det lys foretages en proportionalitetsafvejning mellem grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Der henvises herved til Flygtningenævnets beretning for 2019, side 571. Flygtningenævnet lægger i den foreliggende sag på den ene side vægt på, at den begåede kriminalitet er af meget begrænset omfang. På den anden side har klageren kun boet her i landet i en kort årrække og må anses for dårligt integreret i det danske samfund. Klageren er imidlertid indrejst i Danmark sammen med sin mor og fire søskende, og hun har boet sammen med sin mor og to søskende under opholdet i Danmark. Hun har hele sin nære familie her i landet og således ingen nær familie i Afghanistan. Herudover er klagerens psykiske helbredsforhold ikke gode. Hun modtager således behandling i det psykiatriske system mod blandt andet [sygdom], som har tilknytning til asylgrundlaget. Efter en samlet vurdering af kriminaliteten og klagerens personlige forhold som anført ovenfor finder Flygtningenævnet, at der foreligger sådanne særlige forhold, at klageren ikke skal udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2021/19/CERA
