Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra Homs, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til sit hjemland, fordi han frygter at blive indkaldt til aftjening af militærtjeneste. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter en af sine medstuderende fra hans universitet, idet han har truet med at slå klageren ihjel, som følge af at klageren har talt negativt om de syriske myndigheder. Klageren har ydermere som asylmotiv henvist til, at han frygter sin fætter i Syrien, idet klageren over for ham har talt negativt om præsidenten i Syrien for tre år siden, og som følge heraf har klagerens fætter telefonisk udsat ham for en dødstrussel. Klageren har endeligt som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin frygt for indkaldelse til aftjening af militærtjeneste oplyst, at han fik en skriftlig indkaldelse til aftjening af militærtjeneste, da han var 18 år gammel. Han udsatte denne indkaldelse to gange, da han kunne fremvise dokumentation for, at han var under uddannelse. I forbindelse med at han ville udrejse af Syrien i 2015, søgte han om en særlig tilladelse til at han kunne udrejse i seks måneder. Han fik tilladelse til dette, men han blev alligevel stoppet ved grænsen, hvor han betalte tre millioner syriske lira i bestikkelse og fik på denne måde lov til at udrejse legalt. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin frygt for sin medstuderende oplyst, at han i slutningen af 2014 gik på universitet, hvor han på et tidspunkt udtalte sig kritiske om de syriske myndigheder. Dette hørte en af hans medstuderende ved navn Ahmed, hvis far havde en lederrolle ved myndighederne. Som følge af denne udtalelse skubbede Ahmed klageren og truede ham med at ville slå ham ihjel. Klageren forlod herefter universitetet og vendte ikke tilbage, men har siden hørt fra sine øvrige medstuderende, at Ahmed har spurgt efter klageren. Klageren udrejste af Syrien omkring fire måneder efter denne episode. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin frygt for sin fætter oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark er blevet udsat for en telefonisk dødstrussel af sin fætter i Syrien i forbindelse med, at han talte i telefon med sin bror, til hvem han talte negativt om de syriske myndigheder. Dette overhørte klagerens fætter, der tog telefonen fra klagerens bror, og begyndte at true klageren. Klageren har senest haft kontakt med sin fætter for tre måneder siden i en fælles Facebookgruppe, hvor klagerens fætter sendte klageren en venneanmodning, som han accepterede, hvorefter klagerens fætter igen udsatte ham for trusler om, at han vil slå klageren ihjel, hvis han vender tilbage til Syrien. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder risikerer at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker, og at han allerede derfor isoleret et er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren er ved Retten i Aarhus´ dom af [midt] 2019 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og stk. 4 (tidligere stk. 3), § 244, § 245, jf. § 21, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Der er ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen. Klageren blev dømt for i en bus at have medtaget en totenschläger og en kniv med en klinge på omkring 20 centimeter, og at have modsat sig anholdelse, da han blev forsøgt lagt i håndjern, og i den forbindelse at have slået ud efter to politifolk, og at have givet den ene politimand et slag i ansigtet med flad hånd og at have sparket en anden politimand en gang på kroppen, og uden for bussen at have eftersat en politimand med en kniv frem for sig med den hensigt at skade ham, hvilket mislykkedes, fordi politimanden affyrede skud mod klageren. Klageren blev endvidere dømt for at have sparket en politimand, der blev ramt ansigtet, da han lå på et leje. Kriminaliteten blev begået i slutningen af 2018. I forbindelse med sagen blev der udarbejdet en retspykiatrisk afdeling af [primo] 2019. Det fremgår af erklæringen blandt andet, at klageren blev fundet sindssyg, og at klagerens symptomer svandt i forbindelse med medikamentel behandling efter 4-5 ugers indlæggelse, og at symptomerne vendte tilbage i forbindelse med en medicinpause, samt at klageren erkendte at være syg og var indstillet på at fortsætte behandling. Klageren blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling i februar 2020 og er i behandling med Olanzapin, som han tager dagligt. Flygtningenævnet finder efter karakteren af den pådømte kriminalitet, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse. Et flertal af Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af kriminaliteten og klagerens personlige forhold, at klageren må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Klageren fik opholdstilladelse i Danmark [foråret] 2016. Han har ikke familie i Danmark. Hans mor og ene søster bor i Tyrkiet. Han har nogle danske venner. Han har gået på sprogskole, forstår og taler dansk. Han har arbejdet forskellige steder blandt andet i Dansk Supermarked i 4 måneder og på en italiensk restaurant i 1 år. Et flertal af Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Et flertal af Flygtningenævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/7/lbv
