Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk arabisk og sunni muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har oplyst at være medlem af Baathpartiet. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han frygtede at blive slået ihjel af ukendte personer, der havde kidnappet hans bror. Han henviste videre til de generelle forhold. Udlændingestyrelsen har [i efteråret 2020] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er tilstede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til konflikten som følge af sin brors kidnapning. Han er eftersøgt og frygter at blive anholdt og slået ihjel af den syriske sikkerhedstjeneste, de syriske myndigheder eller en navngiven syrisk officer og dennes søn som følge af en konflikt afledt af hans brors kidnapning. Klageren har endvidere i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse oplyst, at han tidligere har været medlem af Baathpartiet i Syrien, samt at han under krigen i Syrien har hjulpet internt fordrevne flygtninge i sit hjemområde med at skaffe mad og at finde opholdssteder. Klageren har videre oplyst, at han havde gennemført kampagner, hvor han opfordrede unge mennesker til at holde sig væk fra problemer. Klageren har endelig oplyst, at han opholdt sig i et oppositionskontrolleret område under krigen i Syrien. Den foreliggende sag om forlængelse af klagerens opholdstilladelse er påbegyndt [i foråret] 2019. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet er efter baggrundsoplysningerne og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, enig i, at de generelle forhold i Damaskus, hvor klageren kommer fra, ikke længere er af en sådan karakter, at en tilbagesendelse af klageren til Damaskus, vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at det efter oplysningerne om tiltaltes tilknytning til Danmark ikke vil være særligt belastende for ham, at hans opholdstilladelse ikke forlænges. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren, der er født og opvokset og har drevet virksomhed i Damaskusområdet, Syrien, har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6½ år, og at han kun taler lidt dansk. Der er endvidere lagt vægt på, at han ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Han deltager dog som frivillig i flere aktiviteter i […] Dialog Center. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil virke særligt belastende for klagerens mindreårige børn, og har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at begge børn på hhv. 9 og 13 år har været i Danmark i ca. 5 år, og således ikke har levet en så væsentlig del af deres liv og deres formative år i Danmark, at de selvstændigt har opnået tilknytning til Danmark. Efter det oplyste om karakteren af klagerens helbredsmæssige problemer er Flygtningenævnet enig med Udlændingestyrelsen i, at disse efter det oplyste ikke er så livstruende, at en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Hertil kommer, at der efter baggrundsoplysningerne er adgang til offentlige sundhedsydelser i Syrien, og at adgang til lægelig behandling ikke i selv kan begrunde opholdstilladelse. Det anførte om, at vejrtrækningsmaskinen til afhjælpning af klagerens søvnapnø bruger strøm, og at der jævnligt er strømudfald i Damaskus, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klageren har sandsynliggjort, at han på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han risikerer overgreb fra de syriske myndigheder ved en tilbagevenden til Syrien, til grund. Flygtningenævnet bemærker, at det generelt svækker klagerens troværdighed, at han har svaret ukonkret og afglidende på spørgsmålene, og at forklaringen er væsentlig udbygget undervejs. Hertil kommer, at klagerne har forklaret forskelligt på en række centrale punkter. Klageren har således forklaret forskelligt om baggrunden for, at han selv skulle være eftersøgt, hvor han til forlængelsessamtalen har forklaret, at baggrunden for broderens kidnapning var et økonomisk motiv, mens han under mødet i nævnet har forklaret, at han er eftersøgt på grund af mistanke om hans deltagelse i politiske aktiviteter. Klageren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om sin udrejse og har således under mødet i nævnet forklaret, at han blev eskorteret af en officer fra sikkerhedstjenesten, mens han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han udrejste uden problemer ved at vise sit pas ved kontrolposterne og til forlængelsessamtalen har forklaret, at han havde betalt bestikkelse til en officer. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det forekommer usandsynligt, at tilstedeværelsen af en officer fra den syriske sikkerhedstjeneste skulle sikre uhindret adgang gennem de oprørskontrollerede kontrolposter, som klageren har forklaret, de passerede. Endelig har klageren under mødet i nævnet nu har forklaret, at han gennem sin søster får løbende underretninger om sin kidnappede bror, der er i live og flyttes mellem forskellige fængsler, mens han tidligere har forklaret, at han ikke vidste, hvor broderen var. Flygtningenævnet finder, at disse nye oplysninger har karakter af en udbygning af klagerens asylmotiv og derfor ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1 eller stk. 2, og Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/6/smla
