Nævnet omgjorde i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Syrien, således at de har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske arabere og muslimer fra Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politisk eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste både den mandlige og kvindelige klager som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien. Herudover frygtede klagerne, at deres ældste søn, [A], ville blive indkaldt til militærtjeneste, ligesom den mandlige klager frygtede at blive genindkaldt til den syriske hær. Udlændingestyrelsen har [i slutningen af] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for deres opholdstilladelse ikke længere er til stede. Flygtningenævnet har [i foråret] 2020 besluttet at hjemvise sagerne til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling og sagsoplysning i første instans, herunder afholdelse af samtale med klagernes mindreårige søn, [B], med henblik på en nærmere belysning af hans tilknytning til Danmark samt en vurdering af, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2020 på ny truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet grundlaget for deres opholdstilladelser ikke længere er til stede. Klagerne har som asylmotiv fortsat henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold i Syrien, ligesom de frygter at blive afhørt og fængslet af de syriske myndigheder, idet deres ældste søn ikke har aftjent sin militærtjeneste. Herudover frygter de, at deres yngste søn, [B], vil blive indkaldt til militærtjeneste, når han fylder 18 år. Den mandlige klager frygter ydermere at blive genindkaldt til militæret. Klagernes medfølgende barn, [B], har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold i Syrien, ligesom han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste, når han fylder 18 år. Indledningsvist bemærker Flygtningenævnet med hensyn til udlændingelovens § 7, stk. 3, at klagerne og deres medfølgende barn, [B] er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold og, at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. På baggrund af de foreliggende baggrundsoplysningerne, herunder Country Report Udlændingestyrelsen fra oktober 2020, Security and socio-economic situation in the government controlled areas of Damascus and Rual Damascus, kan det lægges til grund, at de syriske myndigheder har kontrollen i klagerens hjemområde, Damaskus. Endvidere bemærkes, at Flygtningenævnet siden juni 2019 har vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. Da der ikke foreligger oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering heraf, er der herefter ikke grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, bemærker Flygtningenævnet for så vidt angår den mandlige klager, at henset til den mandlige klagers alder på 50 år og henset til oplysningerne om hans arbejde som menig under sin militærtjeneste og henset til oplysningerne om hans helbredsmæssige forhold, herunder at han lider af et meget dårligt syn, samt at han ikke var genindkaldt til militæret inden sin udrejse af Syrien, finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at den mandlige klager ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko at for at blive genindkaldt til militærtjeneste. Med hensyn til klagernes søn, [A], der er udrejst af Syrien som 16-årig og evt. har unddraget sig militærtjeneste, bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria, Military Sevice, juni 2020, at familiemedlemmer til desertører eller mænd, der har unddraget sig syrisk militærtjeneste, ikke er udsat for overgreb, medmindre der er tale om særlig profilerede personer. Det er Flygtningenævnets vurdering, at klagerne og deres søn [A] ikke kan anses som individuelt profileret i forhold til de syriske myndigheder ved udrejsen, eller at de er blevet det efterfølgende. Klagerne har derfor ikke sandsynliggjort, at de vil være i reel risiko for at blive tilbageholdt og afhørt af de syriske myndigheder som følge af, at [B] er udrejst af Syrien som 16-årig og eventuelt har unddraget sig syrisk militærtjeneste. For så vidt angår klagernes medfølgende søn, [B], der er født den 1. januar 2004, bemærker Flygtningenævnet, at han er fyldt 17 år og efter de foreliggende baggrundsoplysninger ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko at blive indkaldt til militærtjeneste, når han fylder 18 år. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at [B's] ældre bror, [A], sammen med klagerne udrejste af Syrien som 16-årig, og at [A] dermed eventuelt har unddraget sig militærtjeneste. Videre bemærker Flygtningenævnet, at Udlændingestyrelsen i mødet i Flygtningenævnet ikke har nedlagt påstand om udrejsefrist med henvisning til, at det på grund af corona er usikkert, hvornår en udsendelse til Syrien vil kunne effektueres. Dette indebærer, at nævnet anser det for overvejende sandsynligt, at [B] ved en eventuel udsendelse vil være tæt på eller i den militærpligtige alder. Under disse foreliggende helt særlige omstændigheder finder Flygtningenævnet, at [B] kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder herefter, at [B's] forældre, den mandlige klager og den kvindelige klagers, opholdstilladelser kan forlænges efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af, at deres søn [B] er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelser, således at [B] meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og at hans forældre, den mandlige klager og den kvindelige klagers opholdstilladelser forlænges nu efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” syri/2021/4/CHPE
