Nævnet meddelte i januar 2021 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim, født i Afrin, Syrien. Klageren har i sit hjemland senest haft bopæl i Damaskus. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret 2015] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive anholdt, fængslet eller slået ihjel af myndighederne som følge af, at han fra 2013 til [foråret] 2015 havde arbejdet som medhjælper i en bus, hvori chaufføren hjalp desertører fra militæret med at flygte fra Damaskus til Afrin og Aleppo. Klageren har oplyst, at det var buschaufførens idé at hjælpe soldaterne, og at han ikke ønskede at have noget at gøre med det. Klageren fortsatte sit arbejde i bussen og var således medhjælper i bussen omkring tre til fire af de gange, hvor soldater blev hjulpet med at flygte. I [foråret] 2015 modtog klageren en opkald fra buschaufførens far, der oplyste ham, at bussen var blevet stoppet af det syriske militær, og at buschaufføren og den medhjælper, der var på arbejde den pågældende dag, var blevet anholdt. Da klageren efterfølgende vendte hjem, oplyste hans ægtefælle, at efterretningstjenesten havde været på deres bopæl og spurgt efter klageren. Derefter forlod klageren bopælen og besluttede at udrejse ud af Syrien. Endelig har klageren anført, at han frygter bombardementerne og den generelle situation i landet. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er tilstede. Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne forbedring ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Klageren har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de syriske myndigheder, som følge af, at han var med til at smugle desertører fra det syriske militær ud af Damaskus. Videre har klageren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel som følge af, at han er kurder. Til støtte herfor har klageren oplyst, at kurdere bliver behandlet dårligt i Syrien, og at alle kurdere risikerer at blive slået ihjel. Endelig har klageren henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet bemærker, at klageren vel har afgivet divergerende forklaringer om centrale elementer i sit asylmotiv. Klageren har over for Udlændingestyrelsen ved samtalen [i slutningen af] 2019 givet udtryk for, at han lider af hukommelsesproblemer. Klagerens forklaring under nævnsmødet bærer tydeligt præg heraf, idet den har været både usammenhængende og divergerende på flere punkter, navnlig omkring tidsmæssige forløb. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at klagerens oprindelige forklaring [fra sommeren] 2015 skal lægges til grund, således som det også skete i første omgang af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder herefter, at det må antages, at klageren risikerer forfølgelse fra de syriske myndigheder som følge af, at han var medhjælper på en bus, der transporterede militærunddragere væk fra Damaskus. Nævnet bemærker herved, at det må lægges til grund, at klageren forlod bopælen umiddelbart efter at være advaret af faderen til ejeren af bussen, idet ejeren var blevet anholdt, og at han udrejste af landet kort efter. Klageren opfylder således betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret], således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/3/CARA
