Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim fra Aleppo (Halab), Syrien. Klageren har været medlem af Itithad Al-Shaab fra 1987 til 2007. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2014, og at han [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2019 og [i vinteren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at klageren ønsker at ændre sin opholdstilladelse fra udlændingelovens § 7, stk. 3, til udlændingelovens § 7, stk. 1, i hvilken forbindelse han har henvist til seks prøvesager, som blev behandlet i Flygtningenævnet i 2019, hvor nævnet i samtlige af sagerne omgjorde Udlændingestyrelsens afgørelser. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for repressalier af de syriske myndigheder, som har tilbageholdt ham i forbindelse med en deltagelse i en regimekritisk demonstration [i foråret] 2011. Klageren har endvidere henvist til, at han er blevet forsøgt hvervet til PYD/PKK. Endelig har klageren henvist til, at han frygter ISIL og de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frem til 2007 har været medlem af det kurdiske parti Itihad Al-Shaab, der senere skiftede navn til Azadi og i dag hedder KDPS. Klageren har oplyst, at han [i efteråret] og [i foråret] 2009 blev tilbageholdt af de syriske myndigheder på grund af mistanke om politiske aktiviteter, samt på grund af deltagelse i en regimekritisk demonstration. Begge gange blev klageren løsladt efter et par dage. [I foråret] 2011 blev klageren igen tilbageholdt af de syriske myndigheder. Klageren blev denne gang tilbageholdt i forbindelse med sin deltagelse i Newroz fejringen og en regimekritisk demonstration i Aleppo samme dag. Denne gang var klageren tilbageholdt i otte dage. Under tilbageholdelsen blev klageren afhørt og udsat for fysiske overgreb. Klageren har videre oplyst, at han flygtede fra myndighedernes varetægt ved hjælp af en vagt ved navn [A]. [A] tog kontakt til klageren i hans celle, fordi de havde en fælles forretningsforbindelse. [A] tilbød klageren at hjælpe ham med at flygte mod betaling. Fem dage efter flugten blev klagerens bopæl opsøgt af sikkerhedstjenesten, mens han opholdt sig hos en bekendt. 15 dage senere rejste klageren til [B], hvor han og hans familie opholdt sig frem til [efteråret] 2014, hvor klageren endeligt udrejste af Syrien. Til støtte for konflikten med PYD/PKK har klageren oplyst, at han i [foråret] 2013 blev opsøgt af PYD/PKK i Aleppo, som gav udtryk for, at de ønskede, at klageren skulle samarbejde med dem. Et par dage senere udrejste klageren fra Syrien, men vendte tilbage til [B] flere gange, indtil sin endelige udrejse fandt sted [i efteråret] 2014. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte i afgørelse [fra foråret] 2016 til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder, PYD/PKK eller andre, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at klageren efter en tilbageholdelse af myndighederne i 2011 var i stand til at opholde sig i Syrien frem til udrejsen i 2014 uden problemer med de syriske myndigheder, og at han efter sine egne oplysninger i 2013 fik udstedt pas efter henvendelse til myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han risikerer at blive tvangshvervet af PYD/PKK til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren under sine forklaringer til Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om, hvornår, hvor mange gange og hvorvidt han er blevet forsøgt tvangsrekrutteret. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra september 2015: Syria, Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG, at de fleste kilder er enige om, at hvervning til YPG som udgangspunkt sker på frivillig basis. Det fremgår videre af artikel 3 i lov om obligatorisk selvforsvarstjeneste i det kurdiske område i Syrien, at bestemmelserne gælder for mænd mellem 18 og 30 år. I den forbindelse bemærkes det, at klageren er født i 1970, og således var over 30 år, da han angiveligt skulle være blevet forsøgt hvervet til PYD/PKK. Det fremgår videre af Migrationsverkets temarapport: Förhållanden i syriska områden under PYD-kontroll, fra 20. maj 2015, at der findes en del personer, både mænd og kvinder, som tilslutter sig YPG og YPJ, hvorfor man i betydeligt omfang bygger sin milits på frivillig rekruttering. Den omstændighed, at klageren frygter Islamisk Stat, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på, at klageren efter sin egen forklaring aldrig har haft en personlig konflikt med Islamisk Stat. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har påberåbt sig afgørelserne i seks prøvesager fra 2019, idet risikoprofilerne i disse sager adskiller sig fra klagerens sag. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 i Syrien. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2020/99/LINB
