Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [by], Homs, Syrien, men har boet det meste af sit liv i Latakia, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2017, og at hun [primo] 2018 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor anført, at hendes tidligere ægtefælle har begået økonomisk kriminalitet, og at klageren frygter, at klagerens børn vil blive kidnappet og forfulgt som følge heraf. Klageren har herom oplyst, at hendes tidligere ægtefælle drev en virksomhed i klagerens navn. Virksomheden forhandlede medicinudstyr, og udstyret var nogle gange mangelfuldt, hvorfor nogle kunder mente, at klagerens tidligere ægtefælle skyldte dem penge. Efter virksomheden lukkede, blev klageren, via sin tidligere ægtefælles bror, kontaktet af tidligere kunder, der ønskede at få deres penge tilbage. Klagerens tidligere ægtefælle havde desuden lovet en kvinde ved navn [A] og hendes ægtefælle, at han ville skaffe dem et lån. Klagerens tidligere ægtefælle snød parret og tog pengene selv, hvorefter klageren to gange så, at kvinden stod ude foran klagerens bopæl. Klagerens tidligere ægtefælles bror blev herefter kontaktet mellem to og tre gange både telefonisk og personligt af parret, der fortalte, at klageren måtte stå til ansvar for den tidligere ægtefælles handlinger, og at klageren skulle sørge for, at den tidligere ægtefælle sendte pengene. Kvinden truede indirekte med at kidnappe klagerens børn. Klageren har endvidere anført, at hun frygter, at myndighederne vil tilbageholde og afhøre hende, hvis hun vender tilbage til Syrien. Klageren har herom oplyst, at hun udrejste illegalt af Syrien ved hjælp af en agent, og at myndighederne vil se hende som en forræder, da hun er udrejst fra et oprørskontrolleret område. Klageren har endvidere anført, at hun bør blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af hendes børns opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun skulle være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, på grund af individuelle konflikter i Syrien. Det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Syrien fører ikke til, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil stå i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet henviser til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport fra juni 2019 Syria Consequenses of illegal exit, consequenses of leavning a civil servant position without notice and the situation for the Kurds in Damascus. Med hensyn til klagerens konflikt med [A] og hendes ægtefælle, som angiveligt er blevet snydt af klagerens tidligere ægtefælle, finder Flygtningenævnet, at konflikten ikke har en sådan karakter og intensitet, at den i sig selv kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret, at hun ikke frygter, at [A] og hendes ægtefælle vil gøre klageren noget, idet hun er blevet skilt fra sin tidligere ægtefælle. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det beror på klagerens egen formodning, at [A] og hendes ægtefælle vil kidnappe klagerens børn, idet der ikke er konkrete holdepunkter for at antage dette. Det bemærkes i den forbindelse, at [A] og hendes ægtefælle aldrig har truet klageren med, at de ville kidnappe hendes børn. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klagerens datter, [B], til oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2018 har oplyst, at klagerens tidligere ægtefælles konflikt med [A] og hendes ægtefælle startede i 2013/2014, og at klageren på intet tidspunkt har været i direkte kontakt med [A] og hendes ægtefælle på trods af, at klageren først udrejste i [sommeren] 2017. Flygtningenævnet bemærker for så vidt angår den omstændighed, at klagerens mindreårige barn, [C], der er statsløs palæstinenser, har fået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt., efter de foreliggende omstændigheder ikke kan føre til, at klager som konsekvens heraf meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren er indrejst i [efteråret] 2017, og at [C] er indrejst i Danmark med sin far og to brødre i [efteråret] 2014 og finder derfor allerede af denne grund, at der ikke kan meddeles klageren opholdstilladelse som konsekvens af hendes mindreårige barns status som konventionsflygtning i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. artikel 1D, 2. pkt. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/98/EDO
