Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og hanafi-muslim af trosretning fra [bydel], [by], Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle, som hun indrejste i Danmark med, har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at klageren ønsker opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, ligesom sin ægtefælle. Klageren har hertil oplyst, at hun kender flere familier fra Syrien, hvor kvinden har fået opholdstilladelse ligesom manden. Klageren har anført, at hun er i et modsætningsforhold med de syriske myndigheder som følge af, at [A] har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren ikke har nogle individuelle asylbegrundende konflikter i Syrien. Med hensyn til [A] lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren medio 2013 udrejste af Syrien sammen med sine forældre og søskende og i Tyrkiet mødte [A], som hun kendte fra hjemegnen i Syrien. Klageren og [A] blev i [foråret] 2014 forlovet i Tyrkiet, og blev i [foråret] 2015 blev religiøst viet i Tyrkiet, og har ikke har fået deres ægteskab registreret i Syrien, jf. klagerens oplysning til samtalen [i foråret] 2016 og til Flygtningenævnet. Endvidere bemærkes, at [A] ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 oplyste, at han har opholdt sig i Syrien i ca. et år efter, at han blev indkaldt til militærtjeneste. Flygtningenævnet vurderer, at klageren ikke opfylder betingelserne for at få konsekvensstatus som følge af hendes religiøse vielse med [A] allerede fordi, at klageren først blev forlovet og religiøst viet med [A] i Tyrkiet, hvor de boede, inden de indrejste i Danmark, og at deres samliv først er opstået efter, at de er udrejst af Syrien. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke opfylder betingelserne for opnåelse af konsekvensstatus som følge af [A's] forhold. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/97/EDO
