Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig fra Syrien. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder og muslim fra Qamishli, Syrien. Klageren har aldrig været medlem af politiske eller religiøse partier, organisationer, foreninger eller lignende, men han har oplyst, at han har taget del i en demonstration imod det syriske styre. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, idet han [i foråret] 2011 deltog i en regimekritisk demonstration. Sammen med sin medarbejder [A], tog klageren hen til demonstrationen, der foregik i den vestlige del af Qamishli. Her gik de med skilte i retning af rådhuset og råbte slagord. På et tidspunkt var der nogle unge, der kravlede op i lygtepælene og begyndte at rive billeder af præsidenten ned. Dette fik myndighederne til at gribe ind og affyre gasgranater. Klageren blev derefter bange og flygtede hen til sin ven, [B’s], bopæl. Samme aften ringede han hjem til sin familie, der oplyste ham, at der havde været en patruljebil på familiens bopæl, og at bopælen var blevet ransaget. Ved midnatstid blev bopælen igen ransaget, og personerne tog klagerens bror med sig. Klagerens bror havde oplyst, at klageren ikke havde haft noget at gøre med demonstrationerne. Den efterfølgende dag flyttede klageren til en anden lejlighed ejet af [B], hvorefter han forlod Syrien. Som asylmotiv har klageren videre oplyst, at han frygter [A’s] familie, idet familien bebrejder klageren for, at [A] tog del i demonstrationen sammen med ham. [A’s] familie har af samme grund truet klagerens familie. Klageren har videre fået fortalt, at [A’s] familie fortsat nærer et stort had til klageren. Endelig har klageren oplyst, at han frygter de syriske myndigheder som følge af, at han [i foråret] 2008 deltog i en mindeceremoni for afdøde kurdere, hvor han blev stukket i halsen med en kniv af en person fra myndighederne. Klageren modtog behandling på et hospital i omkring en måned, hvorefter han blev han fængslet i omkring seks måneder. Efterfølgende havde klageren meldepligt hos myndighederne. Ved knivstikket blev en nerve i klagerens nakke med forbindelse til hans hjerte beskadiget, og som følge heraf har klageren pacemaker. Efter samme episode begyndte klageren at lide af tinnitus. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som mandlig syrisk statsborger risikerer at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste, og at han derfor isoleret et er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Ved Vestre Landsrets ankedom [fra slutningen af] 2019 blev klageren idømt fire måneders fængsel og udvist med et indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og § 266. Flygtningenævnet bemærker, at overtrædelse af straffelovens § 245 i almindelighed må betragtes som en sådan særlig farlig forbrydelse, at dette kan føre til udelukkelse fra at opnå asyl i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, såfremt flygtningen af den grund må betragtes som en fare for samfundet. Klageren er efter det oplyste ikke tidligere eller senere straffet, og der er tale om et enkeltstående forhold, der ikke var planlagt. Klageren indrejste i Danmark i [efteråret] 2011 og fik opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, i [begyndelsen af] 2012. Klageren har haft tilknytning til det danske arbejdsmarked fra 2013 til 2018 i form af fuldtidsbeskæftigelse. Klageren har lært dansk og talte dansk ved nævnsmødet. Klageren blev i 2016 muslimsk gift med en syrisk kvinde med midlertidig opholdstilladelse i Danmark, og de har sammen to børn på tre og et år. Efter en samlet vurdering, finder Flygtningenævnet, at der foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren, som følge af den begåede kriminalitet her i landet, ikke skal være afskåret fra opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Selvom den begåede voldskriminalitet må anses som en særlig farlig forbrydelse, finder nævnet herunder, at klageren henset til oplysningerne om forholdets karakter og omstændighederne herved, at der ikke grundlag for at anse klageren som en fare for samfundet. På denne baggrund finder nævnet, at der ikke i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er grundlag for at udelukke klageren fra opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor fortsat klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” syri/2020/69/CARA
