Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs kurder fra Syrien. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk ajanib-kurder og sunni-muslim af trosretning fra Qameshli, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren har som asylmotiv videre henvist til de generelle forhold samt sin helbredstilstand. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han i 2009 var inviteret til at spille et musikinstrument til 1. maj-festen i Syrien, hvor han spillede en kontroversiel kurdisk sang, og at han som følge heraf blev anholdt af sikkerhedstjenesten 20 dage efter, idet han blev beskyldt for at være tilhænger af et kurdisk parti. Klageren blev fængslet i over to måneder. Under klagerens fængsling blev han udsat for gentagende tortur i form af elektrochok og slag. Klageren har videre oplyst, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder, idet han nægtede at give møde hos myndighederne, som han havde aftalt. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han ikke kan vende tilbage til Syrien, idet han er bange for at blive tilfældigt dræbt grundet krigen i Syrien. Endelig, har klageren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke kan rejse tilbage til Syrien grundet sin helbredstilstand, idet han ikke er sikker på, at han kan få sin medicin i Syrien. Klageren har hertil oplyst, at livet er svært i Syrien. Flygtningenævnet har ved afgørelser af [en nærmere angiven dato i vinteren] 2010 og [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019 afvist klagerens forklaring om sin frygt for de syriske myndigheder. Flygtningenævnet kan af de grunde, som er nævnt i de tidligere afgørelser, tiltræde at klageren fortsat ikke risikerer forfølgelse på grund af sine individuelle forhold. Klageren har til sin samtale med Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i vinteren] 2020 forklaret, at han ikke frygter at blive tvangshvervet til militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som statsløs ajanib-kurder ikke risikerer at blive tvangshvervet til militærtjeneste i Syrien. Klageren er således ikke på grund af sine individuelle omstændigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Klagers oplysninger om sine helbredsforhold kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet kan af de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræde at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, og at en tvangsmæssig udsendelse derfor vil være i strid med udlændingelovens § 31, stk. 1. Ved dom af [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019 fra [byretten] er klageren straffet med fængsel i 60 dage for vold i gentagelsestilfælde og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Flygtningenævnet skal herefter foretage en afvejning af, hvorvidt særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for, at klageren, selvom han er meddelt et indrejseforbud i 6 år, alligevel skal meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Klager er to gange tidligere straffet for vold imod tjenestemand og er som nævnt senest ved dom af [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019 straffet med fængsel i 60 dage for vold i gentagelsestilfælde. Klageren har til sin samtale med Udlændingestyrelsen den [en nærmere angiven dato i vinteren] 2020 om sine personlige forhold oplyst blandt andet, at han ikke har nogen familie i Danmark og ikke har gået i skole eller sprogskole. Han har ikke haft lønnet beskæftigelse i Danmark, men levet af overførselsindkomst siden sin indrejse. Han har ikke været aktiv i foreningslivet. Klager har endelig oplyst, at størstedelen af sin familie befinder sig i Syrien, herunder klagers far, mor, to brødre og to søstre. Efter en samlet vurdering af disse forhold finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger særlige grunde, som taler for, at klageren skal meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2020/66/MALC
