Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er etnisk palæstinenser og sunni-muslim af trosretning fra Tripoli, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af hendes far, fordi hun ikke lod sig skille fra sin ægtefælle. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at vende tilbage, idet hun er gravid med en anden mands barn, og at hun frygter sin ægtefælle. Til støtte for sit asylmotiv, har ansøgeren oplyst, at hun er gået imod sin fars vilje, kultur og traditioner, ved ikke at lade sig skille fra sin ægtefælle. Ansøgeren blev gift med sin nuværende ægtefælle i [foråret] 2013. Under hendes første besøg i Danmark i [sommeren] 2013 tog hendes ægtefælle hendes pas og smykker, han forbød hende at forlade bopælen og udsatte hende blandt andet for vold. Da ansøgeren i [sommeren] 2013 vendte tilbage til Libanon, fortalte hun sine forældre om opholdet i Danmark. Ansøgerens forældre opfordrede hende til at lade sig skille fra sin ægtefælle. Dette ønskede ansøgeren ikke, hvilket hun fortalte til sine forældre, der herefter meddelte, at de ikke længere ville støtte hende. Ansøgeren ønskede at give sin ægtefælle en chance til, og i [vinteren] 2014 rejste hun for anden gang til Danmark for at besøge sin ægtefælle. Ansøgeren blev under opholdet udsat for psykisk og fysisk vold. Efter to måneders ophold i Danmark, sendte ansøgerens ægtefælle ansøgeren tilbage til Libanon imod hendes eget ønske. I [efteråret] 2016 rejste ansøgeren for tredje gang på besøg i Danmark hos sin ægtefælle. Inden udrejsen bad ansøgerens far hende om at vælge mellem sin familie og ægtefælle. Ansøgeren valgte sin ægtefælle. Ansøgeren blev under opholdet i Danmark også udsat for psykisk og fysisk vold, og hun fandt ud af, at hendes ægtefælle var gift med en anden kvinde, og har været gift med flere kvinder. Ansøgeren flyttede herefter hjem til sin svoger. Ansøgerens svoger ønskede at sende ansøgeren tilbage til Libanon, hvorfor ansøgeren tog til Sandholmlejren for at søge asyl. Under sit ophold hos ansøgerens svoger, talte ansøgeren i telefon med sin far. Ansøgerens far truede ansøgeren med at slå hende ihjel, hvis hun vendte tilbage til Libanon. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes ægtefælle kræver, at hun betaler 10.000 amerikanske dollars til ham, for at de kan blive skilt. Ansøgerens ægtefælles bror har også truet ansøgerens far med at slå ham ihjel. Under sit ophold i Danmark, er ansøgeren blevet gravid med en anden mand. Det er hendes kæreste, som er far til barnet. Ansøgeren er fortsat gift med sin ægtefælle. Ansøgerens familie ved intet om graviditeten. Ansøgeren frygter konsekvenserne for hende, hvis hun vender tilbage til Libanon som en gift kvinde og med et barn uden for ægteskabet. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, og at hun er registreret ved UNRWA i Libanon og har haft adgang til UNRWA-beskyttelse og bistand. En statsløs palæstinenser fra UNRWA’s mandatområde, der har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller bistand, og som søger asyl, er som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i dom af 25. juli 2018, præmis 86 (Alheto-dommen), hvor EU-Domstolen om bortfald af udelukkelsen udtaler bl.a.: ”(…) når det på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende palæstinenser befinder sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældendes levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde.” Har den pågældende således været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen få beskyttelse af UNRWA, jf. konventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om konflikterne med hendes far ikke udgør forhold af asylbegrundende karakter omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret overbevisende om intensiteten af et modsætningsforhold mellem ansøgeren og hendes far og familie, og der henvises blandt andet til, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i foråret] 2019 har forklaret, at både ansøgeren og hendes far ønsker, at hun bliver skilt fra sin ægtefælle. Ansøgerens forklaring om, at faren vil slå hende ihjel og fremlæggelsen af en lydfil, sendt af faren til ansøgerens telefon med trusler om, at han vil skyde ansøgeren, findes ikke troværdig. For så vidt angår truslerne indeholdt i lydfilen bemærkes, at filen først er fremlagt og modtaget af ansøgeren, efter at Udlændingestyrelsen [i foråret] 2018 meddelte ansøgeren afslag på asyl. Vedrørende ansøgerens forklaring om hendes konflikt med ægtefællen lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren under forklaringen [en nærmere angiven dato i foråret] 2019 blandt andet har oplyst, at hun ikke formoder, at hendes ægtefælle eller dennes familie vil slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage til Libanon, da ægtefællen ønsker, at hun rejser tilbage. Oplysningerne om ansøgerens graviditet og helbredsmæssige forhold kan isoleret set ikke føre til en ændret vurdering, idet der er tale om forhold af socioøkonomisk karakter, der ikke i sig selv begrænser ansøgerens adgang til hjælp fra UNRWA. Flygtningenævnet finder efter baggrundsoplysningerne, at ansøgeren vil kunne opnå den nødvendige og tilstrækkelige behandling i Libanon under UNRWA. Herefter finder nævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt. i Flygtningekonventionen, og at hun formodes på ny at kunne indrejse i Libanon og tage lovligt ophold og på ny have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren flere gange har foretaget rejser mellem Danmark og Libanon uden problemer. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til Udlændingestyrelsens landerapport Lebanon Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon af marts 2020, hvoraf det fremgår, at det har været muligt for flere europæiske lande at returnere flygtninge til Libanon. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse." Stat/2021/3/MALC
