Nævnet stadfæstede i maj 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Khan Younis, Gaza. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Gaza frygter at blive tilbageholdt, fængslet og blive slået ihjel af Hamas. Ansøgeren har som støtte herfor henvist til, at hun siden sin udrejse af Gaza er blevet truet med at blive tilbageholdt. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter, at Hamas vil opdigte en undskyldning for at fængsle hende, ligesom de opdigtede en historie om ansøgerens far og fængslede ham. Ansøgeren har endvidere henvist til, at Hamas ønsker at begrænse hendes ytringsfrihed, fordi hun har en anden politisk holdning end Hamas. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter at blive slået ihjel af sin stamme, fordi hun har vanæret sin familie ved at studere og rejse til Europa. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter de generelle forhold i Gaza, herunder den sikkerhedsmæssige situation, og at hun ikke kan få et arbejde. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren med sin familie er registreret hos UNRWA. Ansøgeren er opvokset i UNRWA-område, ansøgeren har gået i UNRWA-grundskole, og familien har modtaget penge fra UNRWA. Af de grunde, som er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [slutningen af] 2017, og som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [sommeren] 2019, lægger nævnet til grund, at ansøgeren, der udrejste legalt af Gaza, ikke har været tvunget til at forlade Gaza, men at hun har forladt området frivilligt. Flygtningenævnet tiltræder således de tidligere afgørelser, hvorefter ansøgerens asylmotiv ikke er lagt til grund. Ansøgeren kan endvidere vende tilbage til Gaza, idet personer registreret i det palæstinensiske selvstyres register i praksis har lovlig opholdstilladelse i Gaza og på Vestbredden, jf. Udlændingestyrelsens notat af januar 2019, Palæstinenseres mulighed for at indrejse i Gaza og på Vestbredden. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Gaza vil være i en sådan personlig usikkerhedstilstand, at det er umuligt for UNRWA at sikre hende levevilkår i overensstemmelse med deres opgave. Det bemærkes i den forbindelse, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Gaza og på Vestbredden – uanset at de er vanskelige – ikke kan føre til et andet resultat. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt. i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst fra Gaza, må formodes igen at kunne indrejse i Gaza og tage lovligt ophold samt at have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Flygtningenævnet finder heller ikke, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingestyrelsens § 7, stk. 3 som påstået i advokatindlægget. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/8/RILA
