Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter sin tidligere ægtefælle, [A], fordi han har truet hende på livet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun blev skilt fra [A] i maj 2010. Efter skilsmissen begyndte [A] at chikanere ansøgeren ved at opsøge hende på hendes bopæl samt på hendes arbejdsplads, hvor han truede med, at han ville slå hende ihjel, hvis hun blev gift med en ny mand. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter højtstående medlemmer af ’Palestine Liberation Organization’ (PLO). Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun har viden om korruption, og at hun har oplyst om dette på sin facebookprofil. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens afgørelse og begrundelse herfor. Det, der er fremkommet for Flygtningenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Ved vurderingen af ansøgerens nye asylmotiv har Flygtningenævnet tillige lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange brevtrusler hun modtog, og at ansøgeren allerede under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 fortalte, at det palæstinensiske selvstyre var korrupt, uden at hun da forklarede om den korruption, som hun selv havde opdaget, og som hun nu gør gældende som nyt asylmotiv. Ansøgeren har da også for Flygtningenævnet gentaget, at det var hendes konflikt med ægtefællen, der var årsagen til hendes udrejse. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren er udelukket fra at opnå asyl, jf. Flygtningekonventions artikel 1 D, 1. pkt., idet ansøgeren ikke er omfattet af bestemmelsens 2. pkt., da Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst af Vestbredden og må formodes igen at kunne indrejse til Vestbredden og der tage lovligt ophold og have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. De foreliggende baggrundsoplysninger om UNRWAs muligheder for at sikre levevilkår på Vestbredden i overensstemmelse med sin opgave, kan ikke føre til en anden vurdering.” Stat/2020/70/RILA