Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk palæstinenser og sunnimuslim fra Al Dahiya, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af gruppen Saraya Al-Quds, fordi de har forsøgt at hverve ham til at være martyr i krigen i Syrien. Han har til støtte herfor oplyst, at han og to af hans venner blev opsøgt af en mand ved navn [A] på en udendørs cafe. Han forsøgte at overbevise dem til at lade sig rekruttere. Ansøgeren sagde, at han ville overveje at tilslutte sig gruppen, selv om det ikke reelt var hans hensigt. To dage senere forlod ansøgeren lejren og tog ophold hos sin fars ven i to måneder, inden han udrejste af Libanon. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Al Burj-lejren. Han har til støtte herfor oplyst, at mange er blevet slået ihjel på grund af politiske spændinger. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at opleve chikane på grund af sit handicap. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon, og at han er registreret ved UNRWA i Libanon og har haft adgang til UNRWA’s beskyttelse og bistand. Ansøgeren er derfor som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., medmindre han befinder sig i en alvorlig usikkerhedstilstand, og det er umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren levevilkår, som er i overensstemmelse med UNRWA’s opgave, jf. EU-Domstolens dom af 25. juli 2018 (Alheto-dommen) præmis 86. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med [A] og grupperingen Saraya Al-Quds til grund. Flygtningenævnet henviser herom til Flygtningenævnets afgørelse af [dato primo 2017]. Ansøgerens oplysninger om, at [A] angiveligt skulle have dræbt en person, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at nævnet som anført ikke kan lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med [A] til grund, hvorfor dette forhold, der i øvrigt er udokumenteret, ikke kan antages at have betydning for ansøgerens sikkerhed. Der er derfor ikke grund til at antage, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, og det må formodes, at han på ny vil kunne indrejse i Libanon og tage ophold og på ny have adgang til beskyttelse og bistand fra UNRWA. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren tidligere har fået udstedt rejsedokumenter til Libanon og ved frivillig udrejse må formodes på ny at kunne få udstedt rejsedokumenter til Libanon. Det må endvidere antages, at det ikke er umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren levevilkår, som er i overensstemmelse med UNRWA’s opgave. Det forhold, at ansøgeren er delvist lam og lider af epilepsi, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren indtil sin udrejse har modtaget behandling for sine lidelser i Libanon. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., og at han således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/69/DH
