Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:"Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er statsløs palæstinenser og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren har videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hvis han kom ind i militæret, ville han enten selv blive slået ihjel, eller være nødt til at slå andre ihjel, hvilket han ikke ønsker. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han ikke har nogen familie tilbage i Syrien, og at han muligvis ikke vil kunne genkende sit hjemområde, da dette er ødelagt som følge af krigen. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for en udsendelse af en udlænding, der – som klageren – har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, og som er udvist ved dom, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, medmindre udlændingen samtykker. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, da han, der er i den militærpligtige alder, har unddraget sig militærtjeneste i Syrien, og da han ikke ønsker at aftjene værnepligt. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22 – 24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde taler derfor. Afvejningen mellem de forhold, der taler mod opholdstilladelse og de grunde, der taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse bør imødekommes, skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren blev ved Vestre Landsrets ankedom af [sommeren] 2019 idømt fængsel i ni måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år fra udrejsen eller udsendelsen. Dommen omfattede to forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved i forening med to medgerningsmænd at have eksponeret to personer for peberspray og stukket dem med kniv, samt overtrædelse af våbenloven, våbenbekendtgørelsen og knivloven – alle forhold begået [i foråret] 2018. Vedrørende spørgsmålet om udvisning udtalte landsretten: ”… tiltalte er bl. a. dømt for grov personfarligt kriminalitet ved at stikke med kniv. Navnlig under hensyn hertil og til [tiltaltes] kortvarige ophold i Danmark tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at [tiltalte] er udvist med indrejseforbud som sket. Det forhold, at [tiltalte] i Danmark nu har indgået ægteskab med en kvinde fra Syrien, kan ikke tillægges betydning”. Flertallet af Flygtningenævnet finder efter karakteren af den pådømte kriminalitet, at ansøgeren er dømt for en særlig farlig forbrydelse, og at han med henvisning til forbrydelsernes karakter og grovhed må betragtes som en fare for samfundet. Det forhold, at de pådømte forhold blev udløst af et angreb på klagerens bror, kan ikke føre til en anden vurdering henset til, at der var tale om en planlagt gengældelsesaktion, der fandt sted 4-5 timer efter og efter, at klageren og hans bror var blevet opfordret til at anmelde angrebet på broren til politiet. Klageren er statsløs palæstinenser fra Syrien, hvor han har boet indtil 2012. Han opholdt sig herefter i Libanon, Grækenland og Tyrkiet, indtil han indrejste i Danmark i [vinteren] 2015. Hans forældre og søskende bor i Danmark. Han har ikke familie i Syrien. Han har arbejdet som gulvsliber og maler sammen med sin bror. Han er i Danmark blevet forlovet med en kvinde fra Syrien. De bor ikke sammen. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold og hensynet til familiens enhed samt karakteren og grovheden af de forbrydelser, han er dømt for, ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at han kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. En udelukkelse fra opholdstilladelse vurderes i øvrigt ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." stat/2020/61/crt
