Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim. Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon. Ansøgeren har været medlem og aktiv for Folkefronten til Palæstinas Befrielse – Generalkommandoen (PFLP-GC) fra 2011 og frem til juli 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at, han ved en tilbagevenden til Libanon frygter, at PFLP-GC vil slå ham ihjel eller fængsle ham. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han siden 2011 har stået vagt for PFLP-GC i flygtningelejren Burj al-Barajneh. I 2014 blev han forfremmet og fik herefter til opgave at deltage i politiaktioner i lejren. På et møde i PFLP-GC i juli 2015 fik ansøgeren af vide, at han skulle til Syrien og kæmpe i krigen for det syriske regime. Dette ønskede ansøgeren ikke, hvorfor han tog hjem til familiemedlemmer i flygtningelejren [X]. Ansøgeren opholdte sig her frem til sin udrejse af Libanon. Efter ansøgerens udrejse har personer fra PFLP-GC opsøgt ansøgerens families bopæl gentagende gange for at spørge efter ansøgeren. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter Hizbollah. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at Hizbollah samarbejder med PFLP-GC, og at det Hizbollah som har beordret PFLP-GC til at sende medlemmer til Syrien for at kæmpe for det syriske regime. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, og at han i Libanon og har haft adgang til UNRWA-beskyttelse og bistand. En statsløs palæstinenser fra UNRWA’s mandatområde, der har haft adgang til UNRWA-beskyttelse eller bistand, og som søger asyl, er som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i dom af 25. juli 2018, præmis 86 (Alheto-dommen), hvor EU-Domstolen om bortfald af udelukkelsen udtaler bl.a.: ”(…) når det på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende palæstinenser befinder sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældendes levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde.” Har den pågældende således været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og igen få beskyttelse af UNRWA, jf. konventionens artikel 1 D, 2. pkt. Efter ansøgerens forklaring lægger Flygtningenævnet til grund, at hverken ansøgeren eller hans familie er blevet opsøgt af Hizbollah. Han har forklaret, at han ved ikke, hvornår hans familie er blevet opsøgt af PFLP-GC, hvor de har spurgt efter ham, men at familien senest er blevet opsøgt for 3-4 måneder siden, mens han ved gensamtalen [i] april 2017 har forklaret, at hans familie ikke var blevet yderligere opsøgt, og at PFLP-GC ikke gjorde en særlig stor indsats for at finde ham. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans familie ikke er blevet truet eller har oplevet overgreb i forbindelse med, at familien er blevet opsøgt. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet fremlagt et foto af en håndskrevet beslutning underskrevet i [X]-lejren i oktober 2017 om, at ansøgeren er flygtet fra sine pligter og skal anholdes, hvis han bliver set. Han har forklaret, at hans fars ven havde vist ansøgers far beslutningen på et kontor i [X]-lejren, men at han ikke ved, hvornår billedet er taget. Han har videre forklaret at han tror, at hans far har undladt at oplyse ham herom for at skåne ham. Ansøgeren har først fået billedet tilsendt i oktober 2020. Flygtningenævnet kan ikke lægge dokumentet eller forklaringen herom til grund. Nævnet bemærker herved, at billedet af dokumentet først fremkommet under nævnets møde og ikke tidligere har været omtalt, og at nævnet anser det for usandsynligt, at ansøgerens far skulle have taget et billede heraf tidligere uden at orientere ansøgeren, ligesom det forekommer påfaldende henset til ansøgerens relativt beskedne rolle i PFLP-GC, at en arrestordre skulle blive udstedt i [X]-lejren, hvor ansøgeren kun havde skjult sig i en kortere periode, og flere år efter ansøgerens udrejse. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin rolle i PFLP-GC, idet han under mødet i nævnet har forklaret, at han ikke har deltaget i anholdelser, mens han tidligere har forklaret, at han blev forfremmet og deltog i anholdelser. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøger ikke har sandsynliggjort, at ansøgers konflikt med PFLP-GC eller Hizbollah har en sådan karakter eller intensitet, at ansøgeren befinder sig i en alvorlig, personlig usikkerhedstilstand. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage til Libanon. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt., i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren må formodes på ny at kunne indrejse i Libanon og tage lovligt ophold og på ny have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." [Stat/2020/48/sels]
