Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk palæstinenser og sunni-muslim af trosretning fra Nahr Al-Bared lejren i Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive udsat for tortur, fængsling eller undertrykkelse af korrupte personer med tilknytning til den libanesiske efterretningstjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han er blevet tilbageholdt og afhørt af sikkerhedstjenesten i Nahr Al-Bared lejren i 2014, 2015, 2016 g 2017, fordi sikkerhedstjenesten mistænkte ham for at have videregivet information om korruption til andre personer i lejren, og dermed opildnet til oprør i lejren. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren indrejste i Danmark [i foråret] 2018, men at han først ansøgte om asyl [i efteråret] 2018 efter at have modtaget afslag på familiesammenføring. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren indrejste legalt med visum til Danmark, og at han i visumansøgningen har oplyst, at han ikke har problemer i hjemlandet samt, at han og hans daværende hustru ville bosætte sig i Libanon, ligesom der fremgår oplysninger om hans arbejde i Libanon. Flygtningenævnet bemærker videre, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder nævnet – som Udlændingestyrelsen i afgørelse af [foråret] 2019 – at ansøgerens forklaring om, at han har en asylbegrundende konflikt med den libanesiske efterretningstjeneste eller andre, der har gjort det nødvendigt for ham at forlade området, eller at han som følge af en konflikt med efterretningstjenesten eller andre er afskåret fra at vende tilbage, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig navnlig på grund af divergenser og manglende uddybning af konflikten under nævnsmødet, hvor ansøgeren svarede afglidende på de stillede spørgsmål. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret divergerende om centrale dele af asylmotivet. Han har således forklaret divergerende og udbyggende om, hvordan han blev udsat for fysiske overgreb og om, hvem der afhørte ham. Han har først forklaret, at han fik en fiskestang sat fast via sit bælte, så han mistede balancen, når der blev hevet i stangen, mens han efterfølgende har forklaret, at han fik sat en fiskeline om halsen. Han har ligeledes først forklaret, at han blev udsat for lussinger, mens han efterfølgende har forklaret, at han blev sparket og slået i ryggen, men at han ikke blev slået i ansigtet. Endelig har han først forklaret, at han blev afhørt af [A], [B] og en tredje officer, mens han senere har forklaret, at han alene blev afhørt af [A]. Ansøgeren har under nævnsmødet som forklaring på divergenserne forklaret, at det hele er sandt, idet det hele skete samt, at han ikke husker, hvad der skete til hvilke afhøringer. Flygtningenævnet finder, at dette ikke er en rimelig forklaring på de nævnte divergenser. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sit asylmotiv. Han har således ikke kunne redegøre nærmere for, hvem der anmeldte ham for at være kommet med oplysninger om korruptionen, eller den omstændighed at han stadig havde sit arbejde ved udrejsen, når han havde beskyldt sin virksomhed for at deltage i korruption. Han har heller ikke været i stand til at redegøre nærmere for, at han kunne opholde sig ca. ½ år i Libanon forud for udrejsen uden problemer, når den libanesiske efterretningstjeneste angiveligt var efter ham eller sammenhængen med, at hans bror efter oktober 2017 igen i maj 2020 skulle blive afhørt om ansøgerens forhold. Dertil kommer, at ansøgerens forklaring om konflikten er ikke understøttet af oplysningerne om, at ansøgeren udrejste legalt af Libanon. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinenser i Libanon trods vanskelige ikke er sådanne, at disse forhold i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens helbredsoplysninger er oplysninger af socio-økonomisk karakter, der ikke kan medføre asyl. På ovennævnte baggrund – og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen – tiltræder nævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNWRA beskyttelse eller bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/26/RILA
