Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet meddelte i januar 2021 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er fra Somalia, og hun har oplyst, at hun er fra […] i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive voldtaget og omskåret. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at vende tilbage til Somalia, idet ansøgerens mor er forfulgt. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for at blive voldtaget oplyst, at dette sker for mange kvinder i Somalia, og at ansøgeren ikke har nogen far eller storebror til at beskytte sig. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes mormors mands søn har rørt hende på brysterne og kysset hende, hvorfor hun forsøgte at undgå at være alene med ham, idet hun ikke følte, at hun kunne fortælle om det til nogen. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for at blive omskåret oplyst, at hun er bange for, at hendes farmor, som går ind for omskæring, vil gøre dette. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes farmor tidligere har forsøgt at omskære hende, idet ansøgerens farmor var ved at tilkalde nogle damer, da ansøgeren stak af og løb hjem til sin mor. Ansøgeren har om frygten som følge af sin mors forfølgelse oplyst, at ansøgerens mormors mand blev skudt, fordi de ledte efter ansøgerens mor. Ansøgeren har videre oplyst, at hun engang blev slået med et gevær i hovedet i forbindelse med at en mand ledte efter ansøgerens mors mand og ansøgerens mors bror, dengang ansøgerens mor boede i Somalia. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund. Af de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra sommeren] 2020 finder Flygtningenævnet imidlertid, at ansøgerens frygt for ved en tilbagevenden til Somalia at blive voldtaget alene beror på ansøgers og ansøgers moders formodning, idet ansøgeren ikke har oplevet noget konkret i forbindelse hermed, og at ansøgers moders frygt for at ansøgeren vil blive udstødt fra samfundet ligeledes beror på ansøgers moders egen formodning, idet ansøger ikke har oplevet konkrete konflikter i den forbindelse. Ingen af disse forhold er således asylbegrundende. Heller ikke moderens frygt for, at ansøgeren ikke kan fortsætte sin uddannelse i Somalia kan begrunde asyl, idet dette er vedrører socioøkonomiske forhold, som ikke kan give asyl efter udlændingelovens § 7. Ansøgerens frygt for de generelle forhold i Somalia kan efter fast praksis heller ikke danne grundlag for asyl. For så vidt angår ansøgerens frygt for omskæring bemærkes, at Flygtningenævnet ved afgørelsen heraf vil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt ansøgeren, hvis hun skal udrejse til Somalia, vil blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shabaab også er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller andre magthavere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Flygtningenævnet lægger efter det oplyste til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia reelt vil være en enlig kvinde uden mulighed for at opnå beskyttelse hos et mandligt netværk. På denne baggrund og i øvrigt under henvisning til dom af 10. september 2015 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, R. H. mod Sverige, finder Flygtningenævnet at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2021/1/ajev
