Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og tilhører [A]-klanen, underklanen [B], og klageren er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har i forbindelse med sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab, som beskyldte klageren for at have slået en af deres lokale ledere ihjel. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han i Somalia ejede en lille butik, hvor han udlånte film og kassettebånd til folk, så de kunne høre musik. I 2009 blev klageren opsøgt af nogle personer fra al-Shabaab i sin forretning, herunder en ældre mand, der sagde, at klageren skulle lukke sit sted og finde anden beskæftigelse. To dage herefter kom al-Shabaab på ny og opsøgte klageren i forretningen og sagde, at han skulle lukke denne i hvilken forbindelse, de også forsøgte at hverve klageren til deres gruppering. Samme aften kom de pågældende personer fra al-Shabaab, herunder den ældre mand igen, og de udsatte klageren for vold og ødelagde hans forretning. Herefter blev klageren behandlet på hospitalet, og efter han blev udskrevet, flygtede han til en anden by, hvor han tog ophold. Under sit ophold i byen blev klageren ringet op af al-Shabaab, der beskyldte ham for at have slået den ældre mand ihjel. Al-Shabaab truede endvidere med at slå klageren ihjel. Kort herefter udrejste klageren af Somalia. Klageren har under sin sag om nægtelse af forlængelse fastholdt sit oprindelige asylmotiv. Klageren har i forbindelse med sin sag om nægtelse af forlængelse og under mødet i Flygtningenævnet [i efteråret 2019) endvidere oplyst, at han under sit ophold i Somalia i [sommeren] 2015 blev opsøgt af al-Shabaab, mens han sad på en café og tyggede khat. De sagde, at de huskede, hvem han var, og at han skulle følge med dem. Herefter gav de ham bind for øjnene og førte ham til et ukendt sted, hvor han skulle tale med deres leder. Da klageren ankom til stedet fik han at vide, at han skulle betale 2000 USD, og at han ville blive sendt videre til al-Shabaabs leder, hvis han undlod at betale. Klageren var tilbageholdt hos al-Shabaab i 20 dage, hvorefter klagerens onkler betalte en løsesum til al-Shabaab. Derefter blev klageren løsladt og udrejste af Somalia på ny med hjælp fra sine onkler. Siden klageren sidst var i Flygtningenævnet har han opholdt sig i Danmark, hvor han har boet hos venner og bekendte i den periode, hvor han har været udeblevet fra sin indkvartering. Klageren har hverken haft arbejde eller gået i skole. Klageren har enten boet på asylcenter eller hos venner, hvor han har ikke har foretaget sig noget. Han har ventet på afgørelsen i sin sag. Flygtningenævnet kan fortsat og trods diverse divergenser lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Klageren har under nævnsmødet vedrørende episoden under hans ophold i Somalia i forbindelse med hans repatriering i 2015/2016 forklaret, at han en dag på en café blev opsøgt af nogle mennesker, der sagde til ham, at han skulle tage med dem til ledelsen, eller at de kunne forhandle om, at han slap for at tage med til ledelsen. Klageren tog derefter med personerne til et ukendt sted, og de forhandlede efter et stykke tid på plads, at han kunne betale 2000 dollar og blive løsladt mod at forsvinde fra Somalia. Klageren var ikke under nævnsmødet i stand til at redegøre nærmere for disse personer eller for deres ledere, ligesom han ikke kunne forklare andet fra samtalerne med dem, end at de ønskede penge for at lade ham gå. Flygtningenævnet kan uanset den udetaljerede forklaring i det væsentlige lægge klagerens forklaring om denne episode til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren, da han havde repatrieret sig i Somalia og opholdt sig der i ca. 8 måneder på et offentligt sted blev opsøgt af en gruppe mennesker, der pressede ham til at betale 2.000 dollar for at slippe for at blive ført til deres ledere. Flygtningenævnet finder, at klagerens konflikt med al-Shabaab i 2009 ligger langt tilbage i tid og er afsluttet. Der er ved denne vurdering lagt vægt på det forløbne tidsrum, de ændrede magtforhold i Mogadishu, hvor al-Shabaab ikke længere har magten og på, at klageren selv vurderede, at han kunne vende tilbage til Somalia med henblik på at tage varigt ophold uden at risikere asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet finder, at klagerens konflikt med en gruppering i 2015 må anses for en isoleret kriminel handling, der havde til formål at skaffe grupperingen et beløb fra klageren, og at denne episode er afsluttet ved klagerens betaling, uanset at grupperingen på tidspunktet for frigivelsen af klageren også betingede løsladelsen af, at klageren forlod Somalia. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på klagerens egen formodning, at grupperingen var relateret til al-Shabaab og på, at klageren ikke er profileret over for denne gruppering, som han ikke ved, hvem er. Flygtningenævnet bemærker, at Menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Mogadishu er forbedret på en sådan måde, at en person ikke ved sin blotte tilstedeværelse længere risikerer overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, ligesom AMISON kontrollerer Mogadishu. Klageren kan efter ovenstående bevisvurdering ikke betragtes som profileret i forhold til al-Shabaab eller andre grupperinger i Somalia. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er derfor til stede.For så vidt angår klagerens tilknytning til Danmark har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i knap syv år, at han har gennemført Prøve i Dansk 2, men ikke bestået, har danske og somaliske venner og er medlem af Somalisk Forening. Han har ikke haft arbejde i Danmark. Han har ikke taget en uddannelse, og han har ikke familiemæssigt tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det vil virke særligt belastende for klageren at nægte at forlænge hans opholdstilladelse. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldte. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”soma/2020/105/LINB
