Nævnet meddelte i december 2020 opholdstilladelse til en kvindelig statsborger fra Somalia samt hendes medfølgende barn. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk Hawiye og muslim af religiøs overbevisning fra [en by], Lower Shabelle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [efteråret] 2012, og at hun i [foråret] 2013 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klagerens advokat har i [efteråret] 2020 på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, idet hun havde solgt khat til regeringens soldater. Al-Shabaab beskyldte herefter klageren for at have arbejdet for regeringen i Somalia. Klageren har videre oplyst, at hun har modtaget trusler fra al-Shabaab da hun bosat i Somalia. Klageren har endelig henvist til, at hun ikke ved en tilbagevenden til Somalia vil kunne forhindre, at hendes datter bliver tvangsomskåret af klagerens svigermor. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om de to første asylmotiver til grund. Flygtningenævnet kan i det hele tiltræde Udlændingestyrelsens bevisvurdering i inddragelsessagen og har således lagt vægt på, at klageren først har angivet et asylmotiv, som hun derefter har tilbagekaldt for at angive et andet asylmotiv, mens hun senest har fastholdt begge asylmotiver. Klageren har forklaret divergerende om asylmotiverne samt indbyrdes divergerende med sin ægtefælle, og hun har ikke været i stand til at uddybe asylmotiverne. For så vidt angår klagerens frygt for, at klagerens datter bliver tvangsmæssig omskåret ved en tilbagevenden til Somalia, bemærker Flygtningenævnet, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shabaab er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller andre magthavere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan imidlertid lægge til grund, at klageren ikke vil kunne beskytte sin datter mod omskæring ved en tilbagevenden til Somalia. Flertallet har lagt vægt på, at klageren fremstod usikker og usammenhængende under nævnsmødet, og at hun ikke var i stand til at redegøre nærmere for sin situation eller tidligere oplevelser. Klageren har ikke gået i skole i Somalia, og hun er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har under tørklædet store ar i hovedet og har således på den ene eller anden måde været udsat for en ulykke eller et overgreb, som hun imidlertid heller ikke er i stand til at redegøre nærmere for. Hertil kommer, at klagerens ægtefælle, der spontant blev kaldt ind fra venteværelset for at afgive forklaring om sin holdning til omskæring og om sin ressourcemæssige formåen, nok fremstod ressourcestærk og ligesom tidligere fastholdt, at han var imod omskæring, men samtidig forklarede, at han ikke i Somalia på grund af kulturen i Somalia ville modsætte sig sin mors ønske om omskæring. Flygtningenævnets flertal finder således efter en samlet vurdering af begge forældres forhold, at klageren ikke har en sådan personlighed, at hun uden sin ægtefælles udtalte støtte vil kunne modsætte sig sin svigermors ønske om omskæring af datteren, der er omfattet af klagen, hvorfor datteren vil være i risiko for at blive udsat for kvindelig omskæring. Klageren og hendes medfølgende barn opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren og hendes medfølgende barn, [barnets navn], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2020/104/hmu.
