Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Litauen. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk litauer og kristen fra [område], Litauen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Litauen frygter, at han skal afsone resten af sin dom i et litauisk fængsel, og at han ikke vil blive prøveløsladt, når han har afsonet halvdelen af sin dom. Ansøgeren har videre henvist til, at han har hørt, at fængselsforholdene er dårlige fra nogle indsatte, der har afsonet straffe i litauiske fængsler. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har læst, at kriminelle grupperinger styrer fængslerne i Litauen, og han tror, at de vil gøre ham noget, herunder afpresse eller tvinge ham til at gøre ting, som han ikke ønsker. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke har et sted at bo eller en bopælsadresse, og dermed ikke vil blive løsladt. Han har videre oplyst, at han ikke har været i Litauen siden år 2017, og at han kun har været der på ferie i to uger i perioden fra maj 2011 til august 2017. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, men finder ikke, at der er tale om forhold, der kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Selvom afsoningsforholdene i Litauen efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Europarådets rapport af 25. juni 2019 (Report to the Lithuanian Government on the visit to Lithuania carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman and Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 20 to 27 April 2018), og US Department of State, Lithuania 2019 Human Rights Report, 11. marts 2020, må betegnes som problematiske, er der efter nævnets opfattelse ikke tale om forhold af en sådan karakter, at ansøgeren ved afsoning i Litauen vil være i reel risiko for at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er herunder også indgået i nævnets vurdering, at der efter den nævnte rapport fra Europarådet er fokus på og iværksat initiativer med henblik på at forbedre fængselsforholdene i Litauen. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af 3. juli 2020, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Lita/2020/2/ACA
