Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Beirut, Libanon. Ansøgeren har boet i Syrien i en længere årrække og har senest opholdt sig i Libanon siden 2011. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter urolighederne i Syrien, at hendes søn vil blive tvunget til at deltage i kamphandlinger i Syrien, at hun er blevet udsat for seksuelle overgreb og vold af sin ægtefælle, samt de generelle forhold i Libanon. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun udrejste af Syrien i 2011 på grund af de generelle forhold og for at beskytte sin søn imod militærtjeneste. IS befinder sig i området, hvorfor ansøgeren frygter at hendes søn vil blive hvervet, eller at de vil blive udsat for repressalier, fordi de flygtede til Libanon i 2011. Ansøgeren har endvidere anført, at hun flygtede fra Libanon, fordi hun frygtede, at Hizbollah ville hverve hendes søn til at kæmpe i Syrien. Ansøgeren har endvidere anført, at hun i en årrække blev udsat for seksuelle overgreb og vold af sin ægtefælle, både da de boede i Syrien og Libanon. Endelig har ansøgeren anført, at der er svære livsvilkår for kvinder i Libanon, herunder økonomisk usikkerhed og manglende muligheder for forsørgelse. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, men finder ikke, at det, ansøgeren har anført, kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har for så vidt angår ansøgerens frygt for, at hendes søn vil blive hvervet til det syriske militær, lagt vægt på, at forholdet vedrører hendes voksne søn, hvis asylsag behandles særskilt. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft personlige konflikter med Hizbollah eller myndighederne i Libanon, ligesom ansøgeren om sin konflikt med ægtefællen for Flygtningenævnet har forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Libanon ikke frygter sin ægtefælle. Nævnet bemærker endelig, at ansøgerens frygt for svære livsvilkår for kvinder i Libanon vedrører socioøkonomiske forhold, der ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Der er ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse som konsekvens af, at hendes søn [A], hvis sag er sambehandlet med ansøgerens sag, er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2020/4/EDO
